Regeringen forventer skrøbelig og enstrenget genopretning

Det fortrøstningsfulde…
Det er regeringens forventning, at BNP vil falde med 4,5 pct. i år. Det er en kende mere optimistisk end skønnet fra maj, der lød på -5,3%. Får regeringen ret i deres prognose, så vil 2020 byde på det største økonomiske tilbageslag siden finanskrisen i 2009. Dengang faldt BNP med hele 4,9 pct.

Jeg hælder til, at regeringen rammer inden for skiven med deres nye opdaterede progno-se. Efter et voldsomt og historisk dyk i den økonomiske vækst hen over foråret har vi set en løbende genopretning af aktiviteten hen over sommeren. Danskernes forbrug er løbende tiltaget, og der er igen fremgang på størstedelen af arbejdsmarkedet. Dertil har udviklingen på boligmarkedet været overraskende robust. Endelig har rækken af hjæl-pepakke holdt en sikker og fast hånd under økonomien.

Det er dog fortsat regeringens forventning, at genopretning ind 2021, bliver forholdsvis afdæmpet med en BNP-vækst på 4,2 pct. Det indebærer, at BNP fortsat vil befinde sig ca. 15 mia. kr. under niveauet fra før coronakrisen ved udgangen af 2021. Står manda-gens prognose for troende, så skal vi formentlig et godt stykke ind i 2022, før vi kan gøre os forhåbninger om, at BNP har genvundet det tabte efter coronakrisen.

Det dystre…
Det springer dog i øjnene, at regeringen forventer en meget enstrenget genopretning. Det er således regeringens forventning, at det især er privatforbruget, der vil drive genopret-ningen, mens eksporten og erhvervslivets investeringer omvendt ventes at bidrage mar-kant negativt til væksten. Konkret forventer regeringen en negativ vækst i de faste er-hvervsinvesteringer på hele 12,2 pct. i år og 0,5 pct. næste år.

Det er ikke alene skrøbeligt, men også en stærkt bekymrende udvikling. Erhvervslivet investeringer er uhyre vigtige for udviklingen i dansk økonomi på både den korte og lange bane. Tal fra Danmarks Statistik viser, at faldet i investeringerne under finanskri-sen drev godt 40 pct. af det samlede beskæftigelsesfald på i alt 180.000 personer. Dertil danner virksomhedernes investeringer fundamentet under den fremtidige vækst og produktivitet i dansk økonomi. Er vi på vej ind i en længere periode med en underdre-jet investeringsaktivitet, så vil det ikke alene koste danske arbejdspladser nu og her, det vil også forringe velstanden mærkbart på sigt.

Det er derfor også meget vigtigt, at man fra politisk side gør sit yderste for at understøtte virksomhedernes investeringer. Regeringen har oprettet en såkaldt krigskasse på 9,2 mia. kr. til at håndtere COVID-19 krisen samt yderligere stimuli tiltag. Det er her helt oplagt, at regeringen bruger en væsentlig del af midlerne på at kickstarte virksomheder-nes investeringer efter coronakrisen. Det kan bl.a. ske vel at indføre et øget fradrag ved nyinvesteringer, en lempelse af selskabsskatten og et permanent højere fradrag ved investeringer i forsknings- og udviklingsaktivitet på 130 pct.