Der er et stort uudnyttet potentiale for grøn innovation i det offentlige indkøb

Offentlige udbud har en unik mulighed for at drive den grønne omstilling, hvor vi har brug for innovative løsninger for at realisere klimamålet i 2030. Desværre bliver de ambitiøse intentioner sjældent indfriet og ført ud i livet. Forskning viser, at innovative løsninger vinder frem i det offentlig-private samarbejde, når grønne hensyn formuleres som konkurrenceparametre og ikke som mindstekrav.

Dansk Erhverv har nærstuderet 62 nye udbudssager på en række forskellige områder for at undersøge, hvilke grønne krav det offentlige stiller til leverandørerne. Undersøgelsen viser, at udbuddene ofte indeholder grønne mindstekrav, men at grønne hensyn sjældent bruges som konkurrenceparameter, når opgaver tildeles. Det tyder på, at der er et stort uudnyttet potentiale for grøn innovation i det offentlige indkøb.

"Udbuddene indeholder mange gange nogle grønne mindstekrav af synsmæssige årsager, men de grønne hensyn bruges sjældent som konkurrenceparameter, når opgaver tildeles. Det viser, at der er et stort uudnyttet potentiale for grøn innovation, når vi nu har den store muskel, der hedder grønne indkøb," siger Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

Vi kan lære af vores nabolande
Med de rette krav kan det offentlige flytte markeder i en grønnere retning. I Norge har det offentlige gode erfaringer med at efterspørge endnu ikke udviklede grønne løsninger på det private marked. For et par år siden udbød en norsk kommune en opgave med krav om en emissionsfri byggeplads. Markedet responderede ikke umiddelbart fordi opgaven var for lille. Derfor indgik en række kommuner et samarbejde og udbød en tilsvarende opgave i fællesskab. Volumen var nu tilstrækkelig til at flere bød ind med løsninger og en emissionsfri byggeplads er i dag en realitet. Markedet valgte at investere i udviklingen af maskiner, der kunne leve op til miljøkravene som det offentlige havde sat og nu eksporteres maskinerne, der blev udviklet på baggrund af en lokal efterspørgsel til verdensmarkedet. Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse viser, at danske virksomheder er klar til at gøre det samme.

”Der er god grund til at invitere markedet til at byde ind med innovative løsninger, for erhvervslivet står for to tredjedele af udgifterne til forskning & udvikling i Danmark. Det private investerede i 2016 42,9 mia. kr. i FoU, næsten dobbelt så meget som det offentlige. I privat forskning bestræber man sig på at finde løsninger, der efterkommer et behov. Det krav kan meget vel være defineret af det offentlige f.eks. behovet for at levere løsninger, der tilgodeser klimaet og miljøet og som nedbringer det globale CO2-aftryk,” siger Brian Mikkelsen.

I den forbindelse er offentlige indkøb et oplagt område at sætte under luppen, idet der årligt indkøbes for 380 mia. kr. Herunder står regioner og kommuner for mere end halvdelen af den offentlige indkøbsmuskel.

Dansk Erhverv foreslår bl.a., at:

1. Der vedtages et bindende klimamål for reduktion af drivhusgasudledningen fra det offentlige indkøb og forbrug på 70 pct. i 2030: Klimamålet skal gælde hele den offentlige sektor, og målopfyldelsen monitoreres løbende og offentliggøres årligt i form af en måling af, hvordan kommuner, regioner og staten performer ift. målsætningen.
2. Grønne krav skal indgå som konkurrenceparameter i alle offentlige udbud. Fraviges dette, skal der være en forklaring, f.eks. på baggrund af markedsanalyse. Dermed tager indkøbere aktiv stilling til, om den konkrete offentlige opgave har et grønt innovationspotentiale, hvilket med fordel kan afdækkes af løbende dialog med markedet.
3. Der udvikles en positivliste for klimastandarder og metoder til klimaberegninger. Dette styringsværktøj skal sikre en ensartet anvendelse mellem virksomheder og offentlige indkøbere. Positivlisten skal bruge solide og bredt accepterede kriterier til at udpege standarder og metoder, der anerkendes i EU, internationalt, samt inden for brancher og sektorer.

Læs hele analysen herunder.