Hvis du vil arbejde for IKEA, skal dit ‘vi’ være større end dit ‘jeg’. Johan Laurell er ud af en kollektiv kultur. Mødet med de direkte danskere er lærerigt.

Dansk Erhverv Magasinet nr. 1|2020 (e-paper)

Prangende kan indgangen ikke kaldes. En døråbning i en betonvæg i Høje Taastrup. Vi er ved IKEAs største varehus i Danmark. Personaleindgangen ligger på bagsiden af varehuset. Man skal have kode for at komme ind. En kvinde med tørklæde om hår og hals har spottet problemet fra sin plads i rygerskuret bag cykelstativerne.

”Vi må heldigvis stadig ryge herude. Skal jeg hjælpe?”

Medarbejdere i IKEA har ofte – det er i hvert fald denne reporters erfaring – en varme i sig, og det har kvinden med tørklædet også. Hun fortsætter mod anden sal efter at have sat reporteren af en etage før. Da elevatorens ståldør lukker, er det endnu en øde foyer med låste døre, nu dog med IKEA-møblement. På væggen hænger en skærm og et tastatur. Man skriver sit navn og medarbejderen, man har en aftale med. Softwarens brugerflade minder om den, man møder, hvis man vil være medlem af IKEA Family Club.

Alt sammen er der selvfølgelig regnet på. IKEAs produkter, processer og organisation er skåret ind til benet. Men alligevel noget af en ankomstvej, når man skal interviewe lederen for 2700 medarbejdere, sådan som koncernens landechef i Danmark, Johan Laurell, er det.

»Vi har ingen dresscode«

- Johan Laurell

Den trimmede 43-årige svensker er i Lindbergh-sweater og ruskindsforstærkede marineblå sneakers. ”Vi har ingen dresscode”, forklarer IKEA Danmarks Retail Manager, da han trækker gennem det åbne kontorlandskab og – på opfordring – gør et stop ved direktørens egen plads, som en udefrakommende ikke ville spotte selv.

Ned gennem det aflange storrum står skrivebordene ryg mod ryg. 120 x 80 centimeter hvid melaminplade med rundede hjørner, model Bekant til kr. 999. Kontorstol med fem hjul, mørkegrå polyesterstof, model Långfjäll til kr. 1199 med direktørens vinterjakke over stoleryggen. Og, som det lidt ekstravagante pift, skrivebordslampen af hvidmalet metal med lampefod af birk. Lampefoden virker som trådløs oplader. IKEA har vundet en designpris for lampen Riggad, som koster kr. 499. På bordet er en laptop, en A4-blok med spiralryg og et par papirer med talkolonner. Det er det. Ingen personlige minder, ingen tegn på status. Et bord i rækken.

Hvilken bil kører du i?

”Passat”.

Du er chef for 2700 ansatte. Hvorfor ikke køre Audi?

”Nej, nej, nej. Vi har ikke Audi og BMW som firmabiler i IKEA. Vi har Skoda og Kia og Passat. Lige nu kigger vi på at gøre firmabilerne til hybrid-biler.”

Den spæde start
Nogle søger den nærliggende park, vandet, eller bare lidt frisk luft, når hovedet skal renses og ny inspiration findes. Johan Laurell går en tur i IKEAs varehus. I hans første formative år i koncernen sendte de ham rundt i IKEAs varehus i Malmø. Nogle måneder i køkkenafdelingen, nogle måneder med logistik, nogle måneder som sælger.

Egentlig skulle han have overtaget familiegården i Skåne, men da han efter de første par år på en svensk landbrugsuddannelse havde et halvt år på en gård i North Dakota og siden et halvt år i Oregon, erkendte han, at det mere var det internationale end landbruget, som trak.

»Hellere give chancen end go safe.«

- Johan Laurell

Tilbage i Sverige blev uddannelsen drejet mod handel og økonomi. Et tilfældigt møde på en rekrutteringsmesse førte ham ind i IKEA som trainee. Siden har Johan Laurell taget IKEA-vejen, fra rollen som stand-in for en team leader på et tag-selv-lager over lederrollen i varehuse i Lugano og Zürich i Schweiz, til forrige stop som souschef for landechefen for IKEA Østrig. Siden 2018 har han været landechef i Danmark.

”Da de ville forfremme mig på tag-selv-lageret, tænkte jeg, hvordan skal det dog gå? Men kollegerne hjalp mig. Sådan arbejder vi i IKEA. Vi giver gerne medarbejderne en opgave, som er lidt for stor, og hjælper dem til at vokse med opgaven. Der er potentiale overalt i organisationen. Vi vil hellere give chancen end go safe.”

The IKEA-feeling
Hvad ser du efter, når du ansætter?

”Mennesket. Du skal være åben for udvikling. Hellere en person som er rigtig og virkelig gerne vil. Så kan vi bygge på med kompetencer, når det er nødvendigt. Kompetencedeling kan vi altid klare, ikke om personen er rigtig. CV’et betyder ikke ret meget, det handler om jobsamtalen. Dit ‘vi’ skal være større end dit ‘jeg’. Det er den vigtigste regel i IKEA. Hvis dit ‘jeg’ er større end dit ‘vi’, passer du ikke ind.”

Der er vel forskel på direktøren og kassemedarbejderen.

”Ikke på det punkt. Jeg er en medarbejder som alle andre, selvfølgelig er jeg det.”

På din facebookside har du billedet af den trøje, Zlatan Ibrahimović signerede til dig.

”Det var en stor dag!”

Måske lidt for meget ‘jeg’ dér til en karriere i IKEA?

”Det er der måske. Det er nok bedre, at Zlatan bliver ved med at gøre det, han gør.”

Vi går gennem varehuset for at komme til restauranten. IKEA-lederen iagttager opmærksomt de forskellige udstillinger i de forskellige afdelinger, vi passerer. Er skiltene oppe, lysene tændt, miljøerne indbydende? Han kan lide at være her, det er tydeligt, og undervejs begynder han at tale om året som trainee i IKEA Malmø.

Da vi passerer gennem køkkenafdelingen, mindes Johan Laurell tiden som køkkensælger. Han var ikke længe nok i afdelingen til at komme dybt i programmer og sortimenter, det var mest noget med ”skal det være to eller tre skuffer”, men i stemmen, når han fortæller, anes en tone af nostalgi.

”Når folk fra IKEA kommer her i varehuset, siger de, at det har the IKEA-feeling,” fortæller Johan Laurell. Når han selv er rundt i verden, ser han mange lokale IKEA-varehuse og mærker stemningen, de små lokale variationer. Fornemmer om der er the IKEA-feeling.

Også på Vesterbro skal man mærke the IKEA-feeling.

Hjemme på Vesterbro er turen kort til koncernens eksperimenterende planning studio på Vesterbrogade, hvor byboere kan droppe forbi og få tegnet et køkken eller en garderobe. IKEAs varehuse blev bygget til forstæderne og motorvejsnettet. Nu, hvor menneskene søger mod storbyerne - i Danmark med det særlige tvist, at mange byboere undværer bilen - så følger IKEA med ind i bykernen.

Det er ikke bare i Danmark. I storby efter storby eksperimenterer IKEA med forskellige butikskoncepter for at lære og tilpasse sig en ny tid. Fra mange lande besøger IKEA-ledere den 500 kvadratmeter store butik på Vesterbro.

Johan Laurell kommer her de fleste uger. ”Skal du have en trøje?” driller medarbejderne, som mener, at direktøren lige så godt kan starte som sælger igen. Det er vist ikke hans egen karriereplan, men det er vigtigt at være der og fornemme det nye. Også på Vesterbro skal man mærke the IKEA-feeling.

IKEA-hjem  
Skal du have kødboller?

”Laks”.

Efter 15 år i IKEA har du måske smagt de kødboller, du skal?

”Jeg er stadig glad for dem og spiser dem jævnligt. Men laksen er god”, svarer IKEA-chefen.

Vi står med plastikbakkerne langs maddiskene. Længere fremme øser kokkene ikke bare kødboller, men også vegetarboller på tallerkenerne. Senere i år introducerer IKEA Danmark, hvad Johan Laurell omtaler som en plant ball. I Storbritannien var IKEAs seneste julebuffet rent vegetarisk. Så langt tager Laurell ikke IKEA Danmark, men det er tydeligt, at IKEA er en gigant, som er hurtig på fødderne. Hellere forrest end bagerst i skiftet som sker nu.

Det er ikke kun i køkkenet. Rykket mod e-handel skubber til koncernen med de store varehuse. Sidste år voksede IKEAs omsætning på e-handel med over fyrre procent i Danmark. Et planlagt varehus i Esbjerg er udsat på ubestemt tid. Opførelsen af et andet på Kalvebod Brygge nær centrum af København er forsinket og skåret ned i størrelse. For et par år siden tog det et par dage fra bestilling, til du havde varerne.

I dag kommer bilen med møbler inden for tre timer.

En enkelt af IKEAs lastbiler i København kører på el. Igen et forsøg, og et af dem, som hurtigt kan skaleres op i mange lande. I IKEA er man bevidst om, at allerede det, at en så stor koncern gør sådanne forsøg, sender et signal til bilfabrikkerne. Selvfølgelig vil IKEA gerne følge med tiden, men indimellem håber koncernen også at skubbe til tiden.

»Gennem IKEA kan vi komme overalt.«

- Johan Laurell

Vi dumper ned ved en vinduesplads. Det er midt på dagen, men de fleste borde i restauranten er besat.

For en del er døren til IKEA en dør til verden. Johan Laurell kommer fra en skånsk landsby med femten huse. Da IKEA tog fat i ham, endte familiegården hos søsteren. Han omtaler stadig gården som ”hjem”, men som for så mange andre bliver det med årene måske snarere IKEA, som er hjemmet.

”Min kone og jeg holder af at rejse og flytte og opleve nye kulturer. Det vil vi sammen, så fungerer vi. Der findes forskellige systemer, og der er ikke et, som er dét bedste. Det åbner øjnene. Gennem IKEA kan vi komme overalt.”

En del lever det liv. De kommer ind i IKEA, vokser med IKEA og vokser sammen med IKEA. De får ikke Audi som firmabil, men de kommer rundt i verden og rundt i karrieren og bevæger sig med års mellemrum fra by til by, fra land til land, fra kontinent til kontinent. Johan Laurell mødte hustruen, Sandra Lundén, i IKEA Schweiz. Nu, hvor han er blevet leder af IKEA Danmark, har hun fået arbejde i IKEA Foods i Malmø.

”Vi har meget intern rekruttering i IKEA. Du skifter job, men bliver i IKEA. Hos os er det helt normalt, at du arbejder inden for finans, og næste år arbejder du med personale. Eller du arbejder i logistik og så i salg. Du har en organisation, hvor mange kan lidt om meget, i stedet for meget om lidt. Bare du vil udvikling, kan du komme, hvor du vil, og blive i IKEA.”

Direkte danskere
Hjemme hos Sandra og Johan på Vesterbro er der pakket med IKEA-møbler. I stuen står den moderne Stockholm sofa over for den mere klassiske Ektorp sofa, den ene sort, den anden hvid. Hustruen har noget med loppefund. Johan Laurell foretrækker, at hjemmet holder IKEA-sporet.

”Da det blev offentliggjort, at jeg havde fået stillingen i Danmark, var folk sådan lidt: Hvor er I heldige, at I skal bo i København.”

Der er sikkert mange svenskere, som gør karriere i IKEA, og så er København sådan lidt hjemlig.

”Det er ikke specielt svenskere, der siger sådan. Jeg arbejdede i Østrig. København er cool. Folk nyder livet mere. Går du i city, så sidder folk på fortovscafeer i december i København. I mange byer lukker man ned for vinteren, i København sørger man for en lille varmekilde, så er stemningen der. Det er en nem by at være ny i. Her er internationalt. Lufthavnen er tæt på. Systemet fungerer. Og for os i møbelbranchen er det spændende at arbejde i et land, hvor der er en så stor interesse for hjemmet. Folk ved, hvordan de vil have det. Det er mere design end funktion.”

”Som svensker tror man, at man kender den danske kultur, men det gør man ikke. Der er en speed og en can do-indstilling; det er fuld fart fremad, mere end jeg troede. Kulturen jeg kommer fra, det er mere sådan, at først samler vi os alle sammen. Danskerne er mere direkte. Jeg er lidt overrasket. Danmark er et meget fremgangsrigt land, og når man arbejder her, forstår man hvorfor. Jeg lærer meget her i Danmark. For mig er det perfekt. Her sker der noget.”