{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{title}}
{{lockedContentText}}
{{body}}
Gemt
Nej tak til ja-tak-ordning
Regeringen har luftet ideen om at omdanne den såkaldte nej-tak-ordning til reklamer til en ja-tak-ordning. Det er en dårlig idé, mener Dansk Erhverv.
18. februar 2020
Regeringen har luftet ideen om at omdanne den såkaldte nej-tak-ordning til reklamer til en ja-tak-ordning. Det er en dårlig idé, mener Dansk Erhverv .
Den nuværende nej-tak-ordning fungerer fint, og en ja-tak-ordning vil få negative konsekvenser for bl.a. det lokale erhvervsliv og lokaldemokratiet.
”Vi har en velfungerende ordning i Danmark. I dag kan man vælge et ”nej-tak” eller ”nej-tak+” skilt på sin postkasse, hvis man ikke ønsker at modtage trykte reklamer eller kun vil modtage reklamer fra bestemte virksomheder. Det ved 95 procent af danskerne og 51 pct. har tilmeldt sig,” siger Matthias Lumby Vesterdal, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Erhverv.
Tvivlsom grøn effekt
En af grundene til at regeringen undersøger muligheden for at indføre en ja-tak ordning er hensynet til miljøet.
”Antallet af omdelte tryksager er halveret de sidste 10 år, så markedet regulerer sig selv. Dertil kommer, at langt de fleste tryksager i Danmark er trykt på papir fra bæredygtigt skovbrug, de er miljømærkede og genbruges op til 7 gange. Og alternativerne til tilbudsaviserne har også et miljømæssigt aftryk” forklarer Matthias Lumby Vesterdal.
Negative konsekvenser for lokaldemokratiet og lokalt butiksliv
En ja-tak ordning vil gøre det sværere for nye og mindre kendte butikker at komme ud med deres budskab, og det vil ramme de mindre byer, hvor butikslivet i forvejen har det hårdt.
”Grunden til at butikkerne bruger tryksager er jo, at de virker. Forbrugerne læser dem og køber ind efter dem. Hvis det bliver sværere for de lokale virksomheder at komme ud ved deres markedsføring, vil forbrugerne søge mod nettet og mod de kæder, de kender i forvejen” siger Matthias Lumby Vesterdal.
En ja-tak-ordning vil gøre distributionen markant dyrere og det vil ramme lokaldemokratiet.
”I dag nyder lokalaviser, foreninger, aftenskoler m.v. godt af, at der er et effektivt distributionsnet. En ja-tak ordning vil gøre omdelingen markant dyrere, og det vil ramme lokalaviser, foreninger, aftenskoler m.v. Det vil ikke være alle, der overlever det,” slutter Matthias Lumby Vesterdal.
|
Problemstilling og sammenfatning
Muligheden for at indføre en ”Ja tak” til reklamer ordning blev i 2012 vurderet til at være i strid med EU-retten, men Erhvervsministeriet er nu ved at undersøge, om miljøgarantien kan bruges som hjemmel til at indføre den alligevel. Dansk Erhverv advarer mod negative konsekvenser for lokalt erhvervsliv og lokaldemokratiet, og anbefaler fastholdelsen af ”Nej tak ”-ordningen.
”Nej tak ”-ordningen er velfungerende Hele 95 procent af danskerne kender til ”Nej tak” ordningen, og 51 procent af de danske husstande har meldt sig til ”Nej tak” eller ”Nej tak+”, hvor forbrugerne kun får reklamer fra virksomheder, de selv har valgt. Tilmelding er meget nem: den foregår digitalt, og skal aldrig fornyes. Løsningen er unik i EU. Den eksisterende ”Nej tak ”-ordning virker og er yderst velfungerende.
Fordelene for klima og miljø er uklare Dansk Erhverv vurderer, at fordelene for miljøet ikke vil være så store, som nogen håber. Antallet af tryksager er faldet markant de senere år og de tilbageværende trykkes på bæredygtigt papir og bliver genanvendt. F.eks. kommer papiret fra bæredygtigt, nordisk skovbrug. En ”Ja tak ”-ordning vil dels flytte reklamer til andre trykte medier, fordi trykte reklamer virker. De vil flytte til TV eller online. Online reklamer har også en CO2-belastning, da datacentrene bruger meget strøm. Denne er blot ikke direkte synlig.
”Ja tak” vil begrænse konkurrencen En ”Ja tak ”-ordning vil gøre det vanskeligere for nye og små virksomheder at komme ind på markedet. Tilbudsavisen ubetinget den bedste og mest omkostningseffektive kanal til at kommunikere med kunderne. Kommissionen erklærede af samme årsag i 2012, at Danmark ikke kunne indføre en ”Ja tak ”-ordning, da den ville gribe ind i det Indre Marked. Det gælder fortsat.
”Ja tak” vil ramme nærbutikkerne og landdistrikterne hårdest Det er især danskerne uden for de større byer der fortsat er flittige læsere af tilbudsaviserne. Her betyder tilbudsavisen af samme årsag meget mere for de lokale butikker, og giver dem en synlighed de aldrig ville kunne opnå ved digital markedsføring, hvor konkurrencen er langt hårdere. En ja-tak ordning vil skubbe på butiksdøden i lokalområderne.
”Ja tak” vil true flere lokale aviser Da ”Ja tak” vil gøre omdeling af øvrige tryksager dyrere, vil det gå hårdt ud over bl.a. lokalavisernes økonomi. Det er ikke alle ugeaviser, der har økonomi til at betale for en dyrere distribution i et presset marked. Dette vil gå ud over den lokale nyhedsformidling og nærdemokratiet.
En ”Ja tak ”-ordning vil betyde tab af arbejdspladser ”Ja tak ”-ordningen forventes at ville udløse et fald i omsætningen for adresseløse tryksager, der vil medføre at landsdækkende distribution ikke længere vil være rentabel. Det vil betyde en nedgang i beskæftigelsen hos trykkerierne og i dansk grafisk industri, med risiko for flere virksomhedslukninger. Derudover vil det medføre tabet af de godt 10.000 fritidsjob for unge under 18 år, som i dag deler reklamerne ud. Google og Facebook, som sidder på ca. 80 procent af al digitale markedsføring, vil blive favoriseret af dette forslag.
|
Kontakt
Handel