Gemt

Virksomhed skulle ikke efterbetale medarbejderens pensionsbidrag

En lærling havde fået udbetalt for lidt i løn. Lærlingen krævede efterbetaling af lønnen samt både medarbejder- og arbejdsgiverpensionsbidraget. Tvistighedsnævnet afgjorde, at virksomheden kun skulle betale arbejdsgiverbidraget.

Nyhed

Dansk Erhverv | Personale - 14. februar 2020

Sagen kort
En lærling havde indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed med virkning fra den 1. marts 2018. Ifølge aftalen udgjorde lønnen den gældende mindstebetalingssats for lærlinge i overenskomsten inden for uddannelsesområdet. Af lærlingens første lønseddel for marts måned fremgik det, at virksomheden havde udbetalt en for lav timesats.

Den 11. april 2018 blev lærlingen sygemeldt. I en sms skrev virksomheden til lærlingen, at uddannelsesaftalen var ophørt på grund af sygefraværet. Få dage senere sendte virksomheden dog en ny sms til lærlingen og meddelte, at uddannelsesaftalen fortsatte, men at han ikke ville modtage løn på grund af sygefraværet. I samme sms fik lærlingen at vide, at virksomheden heller ikke ville betale sygedagpenge, fordi han ikke havde været ansat længe nok.

Lærlingen krævede efterbetaling af løn mv.
Lærlingen klagede til Tvistighedsnævnet og krævede efterbetaling af løndifferencen for marts, løn til og med den 10. april 2018 samt sygeløn fra den 11. april 2018 og frem.

I det samlede efterbetalingskrav indgik også et krav om betaling af fritvalgsbidrag, feriepenge og pensionsbidrag i henhold til overenskomsten. Hvad angik pensionsbidraget krævede lærlingen, at virksomheden skulle afholde udgiften til både medarbejder- og arbejdsgiverbidraget.

Virksomheden skulle efterbetale den manglende løn
Da det fremgår af den gældende overenskomst, at en lærling har krav på løn under sygdom, selv om uddannelsesaftalen på tidspunktet for sygdommens opståen har haft en varighed på mindre end otte uger, fandt Tvistighedsnævnet, at virksomheden skulle efterbetale løndifferencen for marts, løn til og med den 10. april 2018 samt sygeløn fra den 11. april 2018 og frem. Af dette beløb skulle der beregnes feriegodtgørelse og fritvalgsbidrag.

Virksomheden skulle ”kun” efterbetale arbejdsgiverbidraget til pension
I forhold til kravet om pensionsbidrag fandt Tvistighedsnævnet dog, at virksomheden kun skulle efterbetale arbejdsgiverbidraget – og dermed ikke lærlingens eget pensionsbidrag. Dette skyldtes, at pensionskravet vedrørte efterbetaling af løn. Lærlingens eget pensionsbidrag skulle derfor fratrækkes i lærlingens løn og indbetales til pensionsopsparingen.

Dansk Erhverv bemærker
Afgørelsen vedrører efterbetaling af løndifference inklusive pension. I denne situation skal arbejdsgiverens pensionsbidrag beregnes af efterbetalingen, mens lærlingens eget pensionsbidrag på sædvanlig vis skal fratrækkes efterbetalingen.

Afgørelsen kan derfor ikke anvendes i den situation, hvor der allerede er sket lønudbetaling til medarbejderen, men hvor der slet ikke er foretaget indbetaling af pension. Her har medarbejderen fået for meget udbetalt i løn, da medarbejderens eget pensionsbidrag ikke er blevet fratrukket den udbetalte løn. I disse tilfælde kan virksomheden normalt ikke kræve, at medarbejderen tilbagebetaler sit eget pensionsbidrag, og derfor skal virksomheden sædvanligvis efterbetale både arbejdsgiver- og medarbejderbidraget af pensionen.

Dansk Erhverv anbefaler, at medlemmerne kontakter os, hvis en medarbejder rejser krav om efterbetaling af løn og/eller pensionsbidrag.