Ralunds hjørne: Skidt pyt det er jo bare e-handel

”Vi skal skabe liv i vores bymidter.”

Sådan lød ordene, da erhvervsminister Simon Kollerup først på året besøgte Hobro for at diskutere, hvordan de mindre provinsbyer kan sikre mere liv i gågaden. En mening, som det er svært at være uenig i. Jeg er i hvert fald ikke.

Desværre fulgte ministeren de lovende ord op med sætningen: ”Hvis det så går lidt udover e-handlen, så klarer vi nok den alle sammen.”

Æv, Simon! Nu gik det lige så godt, og så kommer der sådan en bemærkning.

Den giver grund til let svedige håndflader og bekymring for, hvordan erhvervsministeren ser på dansk e-handel? Man kan i hver fald nemt få det indtryk, at e-handlerne i ministerens øjne bare er stenrige forretningsmænd som Jeff Bezos fra Amazon, hvis største mål i livet er at tage livet af de små selvstændige virksomheder, der kæmper en benhård kamp i danske byer.

Det er bare langt fra sandheden. Rigtig langt. For ja, noget af forbruget på nettet havner i lommerne på udenlandske giganter som Amazon og Wish, men det danske e-handelsmarked er faktisk ekstremt varieret og mangfoldigt. Fyldt med store og små virksomheder, der gør dagligdagen lettere for mange borgere, mens de bidrager til fællesskabet og skaber arbejdspladser i hele landet.

Er det dem, som ministeren mener, at det godt kan gå lidt udover?

Det tror jeg, at man har svært ved at se det rimelige i hos eksempelvis Billig-arbejdstøj.dk fra Spjald i Vestjylland eller Greenline fra Maribo på Lolland.

Udtalelsen bærer desværre også ved til det bål, der deler e-handel og traditionel detailhandel op. Det er ikke en opfattelse, jeg deler eller støtter. Jeg ser det hele som dansk handel. Det samme gør rigtig mange virksomheder, som både sælger på nettet og på gågaden. Det gør det også svært at skelne. Hvad er Matas eksempelvis – en fysisk butik eller en netbutik?

Jeg ved ikke, hvad kunderne vil svare, men jeg er ret sikker på, at definitionen ikke betyder alverden for dem.

De handler der, hvor det giver mest mening for dem. For mange er det på nettet, fordi det ifølge kunderne selv er nemmere, billigere, og udvalget er større. De er ikke blevet tvunget til det. Og med mindre de skal tvinges til at droppe det, så kommer det ikke til at ændre sig, hvis ikke de fysiske butikker og byerne kan tilbyde et bedre alternativ.

Det har man erkendt i Hobro, hvor man eksempelvis arbejder for at skabe bedre lokaler, så man kan lokke flere kædebutikker (der i stor stil også sælger på nettet) til byen. Man kigger også på indretningen af byen; Måske er der ikke behov for, at tre banker optager lokaler midt på byens centrale torv, hvor der i stedet kan være kultursteder, som kan lokke flere mennesker ned i byen?

Det er ideer og initiativer som disse, der er brug for i stedet for en kunstig debat om forskellen på fysiske butikker og netbutikker, og hvorvidt den ene slags er vigtigere end den anden. Fokuserer vi på det, glemmer vi de virkelige konkurrenter, der for alvor kan gøre livet surt for danske virksomheder: udenlandske giganter som Wish og Amazon. Hvis vi skal klare kampen mod dem, så skal vi skabe gode vilkår for alle danske virksomheder – det håber jeg, at ministeren vil huske på.

Artiklen blev oprindeligt publiceret på fdih.dk