Dansk Industri og Dansk Erhverv: Affaldsdebatten er kørt af sporet

Af Karin Klitgaard, chef for miljøpolitik og cirkulær økonomi i DI, og Lisbet Hagelund, chefkonsulent i Dansk Erhverv  

Lige nu forhandler regeringen med partierne i Folketinget om, hvad der skal ske med vores affald. Flere borgmestre og organisationer er bekymrede for forbrændingsanlæggene. De fremlægger regeringens udspil som et ønske om privatisering af forbrændingen. Men privatisering er ikke en del af forslaget.

Det, der er afgørende, er, at vi får en aftale på plads, der kan sikre rammerne om en grøn og cirkulær genanvendelsessektor. For erhvervslivet er det springende punkt ensartet sortering hos borgere i hele landet, og at markedet får lov at byde ind på sortering og genanvendelse af affaldet. Det er der, der er grøn vækst, nye forretningsmodeller og arbejdspladser i Danmark at hente.

Affald skal genanvendes og bruges i nye produkter. Det er produktionsvirksomhederne, der skal bruge de genanvendte materialer i nye produkter. Det vil de gerne, men det kræver kvalitet og konkurrencedygtige priser og store mængder. Derfor skal sortering og genanvendelse op i industriel skala, så affaldet kan blive til nye ressourcer.

Det er ikke en kommunal kerneopgave at levere råvarer til industrien. Vi skal have virksomhederne i spil, som kan bidrage med forretningsdrift, teknologisk know-how og markedskendskab. De er klar til at påtage sig opgaven. Bare indenfor den seneste uge har to danske virksomheder meldt sig klar med millioninvesteringer i henholdsvis plastsortering og plastgenanvendelse i Danmark. Lader man virksomhederne komme til, vil det betyde grøn vækst, danske arbejdspladser og mulighed for at omsætte affaldet til danske eksportordrer.

I erhvervslivet er vi ikke bange for skrappe krav til miljø og kvalitet i genanvendelsen. Tværtimod er ønsket langt mere og bedre genanvendelse. Derfor har vi også længe efterspurgt ambitiøse nationale mål samt øget og styrket affaldstilsyn. Jo finere affaldet sorteres, jo bedre kvalitet kommer der i de genanvendte materialer. På den måde hænger miljø og økonomi godt sammen i en cirkulær økonomi.

Kommunerne skal fortsat styre affaldets vej til genanvendelse gennem krav i udbud til både kvalitet, genanvendelsesprocenter og dokumentation. Samtidig vil større skala i sorterings- og genanvendelsesanlæg reducere omkostninger pr. ton genanvendt affald. Det viser flere af Miljøstyrelsens analyser.

Taler vi forbrænding, så er debatten kørt helt af sporet. Her er målet ikke at privatisere, men at reducere forbrændingskapaciteten og mindske CO2-udledning fra forbrændingen. Når vi genanvender mere, skal mindre brændes af.

Regeringen foreslår at omdanne forbrændingsanlæg til kommunale selskaber, som allerede er sket med vand- og spildevandsforsyningerne. Og lade kommunerne konkurrere med hinanden om forbrændingen. Det er ikke på tale, at private virksomheder skal ind på forbrændingsområdet. Det vil altså fortsat være kommunalt ejede forbrændingsanlæg.

Kombineres den plan med f.eks. et mål for forbrændingskapacitet i 2030, så vil det betyde større gennemsigtighed i økonomien, adskillelse af myndighed og driftsrolle og en konkurrence, der vil føre til, at de mindst effektive anlæg vil lukke.

Skal vi sætte skub i en cirkulær omstilling af Danmark, så skal affaldssektoren moderniseres. Det er nu, vi har chancen. Griber vi den ikke, går arbejdspladser og væksten på dette område uden om Danmark.