Myndighederne kan blokere hjemmesider med farlige og ulovlige produkter

De danske forbrugere tager i stigende grad taget handel via online markedspladser til sig, og det åbner for køb af produkter, der ikke lever op til EU’s regler for produktsikkerhed. 

Derfor vedtog Folketinget torsdag den 4. juni en lov, der skal gøre det mere sikkert at handle på nettet. Loven supplerer EU’s forordning om produktsikkerhed og markedsovervågning, og den træder i kraft 1. juli 2020.

”Som dansker skal man kunne være tryg ved at købe varer online. Derfor er jeg glad for, at vi nu øger indsatsen på området, så vi alle danskere trygt kan handle på nettet. Det må simpelthen ikke være en mulighed at tjene penge på at sælge livsfarlige varer på bekostning af danske forbrugeres sikkerhed og sundhed. Det er heller ikke fair over for de virksomheder, der heldigvis lever op til reglerne,” udtaler erhvervsminister Simon Kollerup i en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet.

Loven gør det muligt for myndighederne at foretage anonyme køb, så virksomheder ikke kan undgå at sende varerne til kontrolmyndighederne. Hvis myndighedernes krav om stop for salg af farlige produkter på nettet ikke bliver fulgt, kan adgangen til hjemmesiderne blokeres med en dom.

Kina og USA i centrum

En del af de produkter, der ikke lever op til EU’s produktsikkerhedskrav, sælges bl.a på Wish, Amazon og AliExpress.

Dansk Erhverv har tidligere indkøbt 50 produkter fra netop disse markedspladser. De indkøb viste, at 92% af produkterne ikke opfyldte kravene, mens en stor del af dem (84%) var så farlige, at der var blevet udsendt advarsler mod dem hos europæiske og danske myndigheder.

Produkterne bestod af alt fra legetøj med risiko for at medføre kvælning til mobilopladere, der kan udløse brand.

Velkommen ind, men træd varsomt

Vi længe haft fokus på problematikken på især de kinesiske markedspladser, f.eks. Wish. Her er konkurrencevilkårene helt skæve i forhold til danske netbutikker, da Wish’s produkter ikke lever op til de samme krav til produktsikkerhed som de danske, udover at de også har fordele på porto og moms. Derfor er FDIH’s tidl. administrerende direktør, Niels Ralund, selvfølgelig glad for tiltaget, men også påpasselig ift. implementeringen.

”Det er rigtigt godt, at der er kommet et værktøj til at gribe ind over for de farlige og ulovlige produkter fx i Kinapakkerne. Det har vi savnet. Blokering af hjemmesider er dog et stærkt magtmiddel, som skal bruges med omtanke. Derfor er kravet om domstolsprøvelse et vigtigt element i loven,” siger Niels Ralund.

Fra loven:

§17. Kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller forordninger omfattet af denne lovs anvendelsesområde.

§18. Der kan ske blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud efter § 17 ikke er efterkommet eller onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg af produkter, der udgør en alvorlig risiko. Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter kontrolmyndighedens begæring. Inden retten træffer afgørelse, skal den så vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig. I kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.

Artiklen blev oprindeligt publiceret på fdih.dk