Gemt

Ny momsvejledning om B2B-handel med varer inden for EU

16. juni 2020

Skattestyrelsen har netop udgivet to informationsvideoer om den korrekte håndtering af moms ved køb og salg af varer mellem momsregistrerede virksomheder inden for EU.

Skattestyrelsens informationsvideoer gennemgår skridt for skridt, hvordan momsen håndteres, herunder hvilke indberetningsforpligtelser man har som henholdsvis varekøber og varesælger, og hvordan bogføring skal håndteres m.v.

I videoen ”Køb af varer fra andre EU-lande – hvordan gør jeg med momsen?” kan du få svar på:

  • Hvordan du kontrollerer din faktura
  • Hvordan du beregner værdien af varekøbet og momsen af varekøbet
  • Hvordan du bogfører varekøbet
  • Hvordan du indberetter moms af varekøb og selve købet sammen med den danske moms.

I videoen ”Salg af varer til andre EU-lande – hvordan gør jeg med momsen?” kan du få svar på:

  • Hvordan du dokumenterer, at køber er momsregistreret
  • Hvordan du dokumenterer, at varerne er leveret til et EU-land
  • Hvordan du bogfører momsfrit salg af varer
  • Hvordan du indberetter momsfrit salg af varer i TastSelv Erhverv

Få adgang til de to videoer via Skattestyrelsens hjemmeside: Videoer: Handel i EU.