Økonomiaftale på plads: Åbner for flere hjemtagninger

Kort inden pinse nåede regeringen og KL til enighed om en aftale for kommunernes økonomi i 2021. Aftalen giver en foreløbig afklaring om betalingen af kommunernes udgifter til COVID-19, men hæmmer samtidigt konkurrence og innovation med brug af færre konsulenter og mulighed for flere hjemtagninger.

Efter længere tids spænding og tætte forhandlinger, lykkedes det den 29. maj at præsentere en aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2021. Aftalen var imødeset med spænding, da udgifterne for COVID-19 var et uafklaret punkt.

Behov for varig finansiering af ekstra rengøring
Særligt ekstra omkostninger til en skærpet hygiejne- og rengøringsindsats i daginstitutioner har været et af de store spørgsmål, selvom regeringen tidligt i forløbet meldte ud, at der ville blive afsat et trecifret millionbeløb til området. I økonomiaftalen er beløbet præciseret til 0,4 milliarder kroner, men det dækker kun de hidtidige udgifter. Da både offentlige, selvejende og private velfærdsinstitutioner fortsat er omfattet af de udvidede rengøringskrav, er der derfor stadig usikkerhed om den fortsatte finansiering.

Udgiften til ekstra rengøring udgør en promille af statens samlede udgifter til COVID-19 og bør derfor ses som en investering, der også i fremtiden kan være med til at styrke sundheden blandt både medarbejderne og brugerne af institutionerne. Dansk Erhverv vil derfor fortsat presse hårdt på for, at der sikres en varig politisk løsning, så institutionerne også i kommende år kan leve op til de skærpede hygiejnekrav.

Besparelser hæmmer viden, innovation og udvikling
I den mindre positive ende af aftalen finder vi besparelserne på anvendelse af eksterne konsulenter, hvor regeringen og KL forventer at hente 0,5 milliarder kroner i 2021. Vi ser med stor bekymring på besparelserne på kommunernes konsulentforbrug, ikke mindst fordi vi har hårdt brug for, at kommuner og regioner går forrest og investerer i viden, innovation og udvikling. Her spiller eksterne konsulenter en afgørende rolle.

Besparelserne virker til at være drevet ud fra et forældet fjendebillede af eksterne konsulenter, hvor der ses bort fra de mange positive gevinster, som kommunerne høster ved at samarbejde med eksterne konsulenter. Nøglen ligger i en god markedsdialog og fleksible udbud, hvor kommunerne tør stille klare krav til leverandøren, uanset om der er tale om leverandører af naturalier eller tjenesteydelser.

Derudover vil vi anbefale regeringen, KL og Danske Regioner at få klarlagt de egentlige udgifter til konsulentydelser, da store dele af de eksisterende udgifter går til drift og tilsyn i kommuner og regioner. At få klarlagt det reelle omfang vil derfor hjælpe med at målrette udgifterne til konsulenter, så de bliver anvendt på områder, hvor det giver mening, så klima-, digitaliserings-, og velfærdsprojekter ikke ofres til fordel for fiktive besparelser.

Bedre vilkår for hjemtagning
Der skal ikke kun skrues ned for antallet af eksterne konsulenter. Der skal også skrues op for antallet af tværkommunale samarbejder, der ifølge aftaleteksten skal foregå på tværs af myndigheds- og driftsområder med henblik på at forbedre mulighederne for at udnytte ekspertise og stordriftsfordele på tværs af kommunegrænser.

Efter vores opfattelse er dette afsnit en klar invitation til flere hjemtagninger gennem oprettelse af for eksempel tværkommunale §60-selskaber, der har til formål at drive offentlig erhvervsvirksomhed. Vi ser det ikke som et problem, at kommunerne kan konkurrere på lige fod med private virksomheder i forbindelse med udbud. Men som oftest ser vi, at oprettelsen af §60-selskaber fører til, at kommuner eller regioner i undlader at sende opgaver i udbud, og i stedet benytter sig af de varer og tjenesteydelser, som det fælleskommunale selskab producerer.

Vi finder det dybt problematisk, at kommuner og regioner lukker sig sammen om sig selv i en tid, hvor erhvervslivet er hårdt presset. Også på dette område håber vi, at kommunerne i stedet vil benytte lejligheden til at gå i tæt dialog med erhvervslivet om, hvordan vi i fællesskab kan sikre kommunerne de bedste løsninger – også på tværs af kommunegrænser i større samarbejder. Men løsningen er ikke at stække konkurrencen gennem §60-selskaber, der kan vælges uden udbud eller krav om transparente priser og i sidste ende betales af skatteyderne.