April bød på den største stigning i ledigheden i nyere tid

Det er den største stigning siden 2007, hvor Danmarks Statistik startede med at opgøre bruttoledigheden. Dermed er ledigheden nu samlet set steget med 49.400 personer i marts og april.

Da finanskrisen var på sit højeste i 2009 steg ledigheden ikke med over 11.900 personer i én enkelt måned. Vi er altså vidne til at ledigheden stiger med en hastighed, der er langt større en det vi så under finanskrisen. Det er skræmmende og nedslående læsning, der viser at viruskrisen har ramt arbejdsmarkedet med historisk styrke.

Hjælpepakker har afværget den højeste ledighed siden anden verdenskrig
For at gøre ondt værre, så undervurderer fredagens dystre ledighedstal endda hvor hårdt viruskrisen reelt har ramt arbejdsmarkedet. Der er i øjeblikket 205.000 personer på lønkompensationsordningen, mens 54.000 selvstændige og freelancere får hjælpe på lignende kompensationsordninger. Det betyder, at knap 310.000 personer enten har mistet deres job eller har oplevet at deres job er kommet i direkte fare som følge af viruskrisen.

Det er et nedslående højt antal, der med al tydelighed viser at vi står midt i en krise af historiske dimensioner. Hvis det ikke havde været for hjælpepakkerne, så kunne ledigheden herhjemme snildt være steget til 15% af arbejdsstyrken. Det ville i så fald have været den højeste ledighed siden anden verdenskrig.

Ny ledighedsbølge truer til sommer…
Ser vi videre ind i sommermånederne, så er der desværre en betydelig risiko for at ledigheden kommer til at stige voldsomt. Hvis kompensationsordningerne afmonteres i løbet af juli eller august, så vil alle langtfra have et job at vende tilbage til. Som det ser ud nu, så er der risiko for at ledigheden kan stige med op i mod 100.000 personer når kompensationsordningerne igen afmonteres.

… kan sende dansk økonomi ud i ukontrolleret negativ spiral
Det er skræmmende et højt tal og et stærkt argument for at kompensationsordningerne bør udfases gradvist og klogt. Jeg er meget nervøs for at en abrupt afmontering af hjælpepakkerne vil føre til en eksplosion i ledigheden, der vil sende dansk økonomi ud i en negativ økonomisk spiral, der kan vise sig svær at stoppe igen.

Der er derfor også al mulig grund til at politikkerne går meget varsomt til værks når hjælpepakkerne igen skal afmonteres. Dertil er der brug for finanspolitiske tiltag, der understøtter såvel privatforbruget og eksporten. Her er det oplagt at se på en udbetaling af de indefrosne feriepenge og en udvidelse af Boligjobordningen til også at inkluderer hotel- og restaurantbesøg.