Skal kunden betale for returnering af varen til netbutikken når varen ikke bliver hentet i pakkeboksen eller på udleverings-stedet?

Men hvordan er det nu? Det er der mange netbutikker, der spørger om. 

Det er ikke et spørgsmål, som Forbrugerombudsmanden eller Forbrugerklagenævnet har taget stilling til.

Det korte svar er, at kunden skal betale returfragten, når varen bliver returneret til sælgeren, fordi den ikke er hentet i pakkeboksen. Det er dog en forudsætning, at kunden har givet en ”utvetydig erklæring” om fortrydelse og, at kunden er oplyst om, at han eller hun skal betale returfragten ved fortrydelse.

Problemet er, at kunderne sjældent giver meddelelse om, at de fortryder, når varen ikke hentes i pakkeboksen. Spørgsmålet er, om man kan aftale med kunden (handelsbetingelserne), at købet kan fortrydes ved, at kunden undlader at hente varen. Svaret finder du under pkt. 2 nedenfor.

1. Kan erhvervsdrivende lovligt bestemme, at forbrugeren skal betale returforsendelse, hvis forbrugeren fx ikke afhenter varen i pakkeboksen eller på et andet udleveringssted?

Det fremgår af forbrugeraftaleloven om forbrugerens forpligtelser ved udnyttelse af fortrydelsesretten, at

Forbrugeren afholder de direkte udgifter i forbindelse med returnering af varen, forudsat at forbrugeren inden købet er blevet oplyst om, at han eller hun skal betale disse udgifter.

Fortrydelsesretten begynder først at løbe, når forbrugeren får varen i sin fysiske besiddelse. Dvs. at den principielt ikke er startet, når varen ligger i pakkeboks.

Men der er samtidig enighed om, at en forbruger kan udnytte sin fortrydelsesret på ethvert tidspunkt helt frem til 14 dage efter, at varen er modtaget – dvs. også før varen er modtaget. Det fremgår bl.a. forudsætningsvist af betalingslovens § 112.

Forbrugerombudsmanden har i en udtalelse fra 2014 om fortrydelsesrettens starttidspunkt efter forbrugeraftaleloven udtalt følgende:

”Køberen kan fortryde et køb, selvom han eller hun ikke har fået varen i fysisk besiddelse. Sælgeren vil dog ikke være forpligtet til at tilbagebetale købesummen, før køberen i en utvetydig erklæring giver meddelelse om sin fortrydelse. Der kan imidlertid være praktiske problemer forbundet med opbevaring af varen, indtil køberen tilkendegiver sit ønske.

Problemet kan evt. løses på den måde, at sælgeren retter henvendelse til køberen, og opfordrer ham eller hende til at oplyse, om købet fastholdes, eller om kunden ønsker at udnytte sin fortrydelsesret. Modtager sælgeren ikke et svar, må sælgeren formentlig kunne gå ud fra, at købet er fortrudt. Fastholdes købet, må køberen som udgangspunkt betale for at få varen genfremsendt, medmindre tilbagesendelsen skyldes sælgerens forhold – fx at varen ikke blev leveret på det aftalte tidspunkt, og forbrugeren derfor ikke var til stede for at tage imod varen.

…

Det fremgår af § 24, stk. 2, at forbrugeren afholder de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Hvis varen er blevet returneret, fordi kunden ikke har hentet den, og kunden fortryder købet, må udgifterne til tilbagesendelse af varen – hvis der har været afholdt sådanne udgifter – kunne fradrages i købesummen, forudsat at køberen er informeret om dette i overensstemmelse med forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 12.”

Læs hele udtalelsen her 

2. Hvornår har køberen så udnyttet fortrydelsesretten?

En forbruger, der vil fortryde et køb, skal afgive en ”utvetydig erklæring” om fortrydelse. En sådan erklæring gives ikke, når forbrugeren glemmer eller ikke gider at hente varen i pakkeboksen. Det fremgår af bemærkningerne til forbrugeraftalelovens § 20.

Man kan overveje at skrive i sine betingelser, at fortrydelsesretten kan udnyttes ved at undlade at hente varen i pakkeboksen. Men er det en fravigelse lovens regler, som man lovligt kan foretage?

Forbrugeraftaleloven kan kun fraviges ved aftale, hvis aftalen stiller forbrugeren bedre, end han er stillet efter loven. Hvis fortrydelsesretten kan udnyttes ved at undlade at hente varen, vil det stille forbrugeren bedre, fordi det er nemmere at fortryde. På den anden side kan man muligvis hævde, at den glemsomme forbruger bliver stillet ringere, fordi han så bliver pålagt returomkostninger uden at have afgivet en erklæring om fortrydelse.

Hvis man vælger at skrive i sine betingelser, at købet kan fortrydes ved at undlade at hente varen i pakkeboks, er det derfor vigtigt at sende en mail eller en sms til kunden, hvor det fremgår, at hvis varen ikke hentes inden en nærmere angivet frist, vil købet blive anset for fortrudt og købesummen tilbagebetalt fratrukket omkostninger til returnering af varen.

Det vil antagelig være et usædvanligt vilkår, som skal fremhæves over for den pågældende kunde i handelsbetingelserne og ved købet.

Hvordan Forbrugerombudsmanden vil se på det, vides ikke. Men hvis hun er uenig i, at det kan gøres sådan, fordi det er en fravigelse af reglerne til skade for forbrugeren, kan der ske det, at Forbrugerombudsmanden vil kræve, at handelsbetingelserne ændres og at fragtomkostningerne tilbagebetales til forbrugeren.

Hvis man vil være på den sikre side, kan man kontakte forbrugeren og spørge, om købet er fortrudt, og om kunden ønsker købesummen tilbage, men det er selvfølgelig langt mere ressourcekrævende.

3. Forbrug.dk skriver:

(Forbrug.dk skriver ikke på vegne af Forbrugerombudsmanden)

”Er varen lagt i en pakkeboks eller i en butik, hvor du skal afhente den, starter fortrydelsesfristen først, når du har afhentet den i pakkeboksen/butikken. Der er ingen lov, der fastsætter, hvor lang tid du har til at hente pakken i pakkeboksen/butikken, men netbutikken kan have stillet krav til det i sine leveringsbetingelser.

Henter du ikke pakken inden for fristen, vil pakken som regel blive returneret til netbutikken, og du skal som udgangspunkt selv betale for returforsendelsen.”

Læs hele artiklen fra Forbrug.dk her 

Artiklen blev oprindeligt publiceret på fdih.dk