Gemt

Udlandsformuen i ny rekord, 311.500 kr. pr. dansker!

Nationalbanken har tirsdag offentliggjort tal for udenlandsformuen. Det er svimlende høje tal, der viser at udlandsformuen udgjorde 1.814 mia. kr. i 2019, svarende til 78% af BNP. I runde tal svarer udlandsformuen til 311.500 kr. pr. indbygger. Det er et rekordhøjt niveau.

Nyhed

31. marts 2020

Nationalbanken har tirsdag offentliggjort tal for udenlandsformuen. Det er svimlende høje tal, der viser at udlandsformuen udgjorde 1.814 mia. kr. i 2019, svarende til 78% af BNP. Formuen steg med 367 mia. kr. i 2019 primært drevet af et rekordoverskud på betalingsbalancen 184 mia. kr.

I runde tal svarer udlandsformuen til 311.500 kr. pr. indbygger. Det er et rekordhøjt niveau. For at sætte tallet i yderligere i perspektiv, så er udlandsformuen nu steget med knap 2.000 mia. kr. siden 2008. Der er vildt og uden fortilfælde i danske økonomi. Det betyder, at Danmark blandt EU-landene har Danmark den næststørste udlandsformue målt i forhold til BNP – kun overgået af Holland

Den store udlandsformue er rigtig godt nyt for dansk økonomi nu og her. Den svimlende høje udlandsformue betyder, at dansk økonomi fremstår bundsolid og har de nødvendige finansielle muskler til at håndtere viruskrisen. Først og fremmest sikrer den høje udlandsformue os en høj kreditværdighed, der gør, at vi har fornuftig adgang til billig finansiering på de finansielle markeder. Det skal vi prise os lykkelige for, da det betyder, at vi nu har rigtig gode muligheder for at håndtere virusudbruddet. Det handler i bund og grund om, vi kan redde menneskeliv og velstand.

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Tore Stramer

Cheføkonom
Medarbejderprofil