Sygemelding og diagnose er ikke garanti for sygedagpengerefusion

Ankestyrelsen har i en principiel afgørelse fra september 2020 taget stilling til, hvad der skal til, for at en medarbejder kan betragtes som uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Afgørelsen viser, at en diagnose ikke i sig selv er nok til, at medarbejderen er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Grundprincipperne i sygedagpengereglerne
Det er et krav for at få sygedagpenge efter sygedagpengeloven, at en sygemeldt er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Medarbejderen skal for det første være syg som følge af egen sygdom. Det vil sige, at det er medarbejderen selv, der skal være syg, og altså dermed ikke eksempelvis en ægtefælle eller et barn.

Samtidig skal sygdommen have en indvirkning på medarbejderens arbejdsevne. En medarbejder kan lide af en sygdom og have en diagnose, men alligevel være arbejdsdygtig, fordi sygdommen ikke påvirker evnen til at arbejde. Kommunen skal derfor foretage en konkret og individuel vurdering af medarbejderens arbejdsdygtighed.

Sagen kort
I en principafgørelse fra september 2020 har Ankestyrelsen taget stilling til, om tre sygemeldte personer, der alle led af forstyrrelser i personlighedsstrukturen, opfyldte sygedagpengelovens krav om uarbejdsdygtighed.

Den ene medarbejder havde svære indlæringsvanskeligheder, den anden havde en narcissistisk personlighedsforstyrrelse, og den tredje havde hukommelsesproblemer på grund af iltmangel ved fødslen.

Ankestyrelsen nåede frem til, at de to personer med henholdsvis personlighedsforstyrrelse og hukommelsesproblemer ikke var uarbejdsdygtige i sygedagpengelovens forstand, da sygemeldingerne skyldtes selve deres udviklingsforstyrrelser. Der var ikke påvist en forværring af forstyrrelserne eller afledte lidelser som stress eller depression.

Personen med svære indlæringsvanskeligheder blev derimod betragtet som uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand. Dette skyldtes, at personen var ramt af en akut belastningsreaktion med blandt andet søvnløshed og tristhed, da han havde mistet sit arbejde som følge af sine indlæringsvanskeligheder. Der var altså tale om en afledt stresslidelse, som påvirkede personens arbejdsevne.

Ankestyrelsens konklusioner
Ankestyrelsen bemærkede, at udgangspunktet er, at forstyrrelser i personlighedsstrukturen ikke i sig selv gør, at en person er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand, selvom forstyrrelsen knytter sig til den pågældende person og personlighedstræk og dermed kan have betydning for evnen til at begå sig på arbejdsmarkedet.

Hvis en forstyrrelse derimod medfører, at personen er mere disponeret for andre lidelser, som eksempelvis stress og depression, der påvirker arbejdsevnen, og det dermed er den afledte lidelse, som er årsag til sygemeldingen, kan personen betragtes som uarbejdsdygtig i lovens forstand. Dermed vil der være ret til sygedagpenge og -refusion.

Dansk Erhverv bemærker
Principafgørelsen fra Ankestyrelsen viser, at det er afgørende for sygedagpengeretten og -refusionen, at en sygdom og/eller diagnose påvirker arbejdsevnen, og at der derfor foreligger uarbejdsdygtighed.

Har en medarbejder forstyrrelser i personlighedsstrukturen, vil en diagnose ikke i sig selv være nok til at opfylde lovens krav om uarbejdsdygtighed, da en sådan personlighedsforstyrrelse ses som et ’grundvilkår’ for den pågældende medarbejder. Der skal derfor være tale om en forværring eller en afledt lidelse på grund af diagnosen som f.eks. stress eller depression. Det kan få betydning for, om en arbejdsgiver kan regne med at få sygedagpengerefusion under en sygemelding, og det stiller dermed store krav til den lægelige afdækning af sygemeldingen i form af mulighedserklæring mv.

Dansk Erhverv anbefaler medlemmerne at kontakte os, hvis du har fået afslag på en ansøgning om sygedagpengerefusion.