{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
Offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik mandag viser, at der var et offentlig underskud på 18,8 mia. kr. i andet kvartal. Det store underskud skyldes primært rækken af hjælpe-pakker i forbindelse med virusudbruddet.
28. september 2020
På udgiftssiden er der således betalt lønkompensation mv. for 16 mia. kr. i andet kvartal. Der har dertil været et fald i indtægterne fra kildeskatten, der hovedsageligt består af indkomstskatten på 19,6 mia. kr. Et fald der skal ses i sammenhæng med det betydelig fald i beskæftigelsen på knap 95.000 personer i andet kvartal.
Omslaget i de offentlige finanser er ikke set større siden finanskrisen i 2008. I første halvår var der et samlet underskud på den offentlige saldo på 20,1 mia. kr., hvilket er en forværring på hele 75,7 mia. kr. i forhold til første halvår 2019.
Ser vi videre ind i 2020, så er der umiddelbart udsigt til, at underskuddet på de offentlige finanser vil blive reduceret en smule. Det skyldes bl.a. at lønkompensationsordningen blev lukket ved udgangen af august. Lønkompensationsordningen har alene øget statens udgifter med ca. 13 mia. kr. Dertil er der udsigt til, at statens skatteindtægter stiger med ca. 20 mia. kr. som følge af den forestående udbetaling af de tre måneders indefrosne feriepenge. Endelig er det Finansministeriets forventning, at genopretningen i dansk økonomi vil fortsætte ind i andet halvår af 2020.
Dermed forventer Finansministeriet, at underskuddet på de offentlige finanser i år samlet set ender på 3,9% i år, svarende til 88 mia. kr. Det vil i så fald være det største underskud siden 1984. Men det er samtidig også et underskud, der væsentlige lavere end frygtet. I starten af viruskrisen tilbage i maj forventede Finansministeriet et budgetunderskud på hele 7,2% af BNP, svarende til ca. 160 mia. kr.
Usikkerheden må da også betegnes som meget stor i øjeblikket. Hvis de seneste ugers stigende smitte fortsætter hen over efteråret, så er der risiko for at dansk økonomi bliver ramte af et nyt stort tilbageslag. Det vil i så fald kunne forværre de offentlige finanser mærkbart. Både som følge af stigende udgifter til hjælpepakker mv., men også som følge af stigende offentlige udgifter og faldende skatteindtægter.
Underskuddet kan håndteres og har ført dansk økonomi gennem viruskrisen
Det er dog vigtigt at slå fast, at det nuværende betydelige budgetunderskud er håndterbart og ikke ryster den finanspolitiske holdbarhed i dansk økonomi. Der er også god plads til at øge de offentlige udgifter yderligere, hvis vi bliver ramt af en anden smittebølge.
Det skyldes, at udgifterne i forbindelse med viruskrisen er midlertidige, og at dansk økonomi havde et meget stærkt fundament før viruskrisen ramte. Finanspolitikken er overholdbar og den offentlige gæld er lav.
Det har været en fornuftig og tvingende nødvendig beslutning at øge de offentlige udgifter under viruskrisen. Rækken af hjælpepakker mv. har reddet tusindvis af danske jobs og ført dansk økonomi sikkert igennem viruskrisen ind til videre. Finanspolitikken har således alene løftet BNP med 2,6% i år. Det skal ses i sammenhæng med at Finansministeriet forventer en negativ vækst på 4,5% i år.