Godt nyt for forskningen – Dårligt nyt for arbejdsudbuddet

Det er glædeligt, at regeringen i sit finanslovsudspil, har valgt at friholde forskningen fra besparelser. Til gengæld skuffer det, at udspillet ikke indeholder en reform af arbejdsudbuddet.

 

Af Stine Pilegaard, underdirektør for Arbejdsmarked, Uddannelse og Forskning

Det er en politisk målsætning, at det samlede offentlige forskningsbudget skal udgøre 1 pct. af BNP.

Mange – herunder en række ordfører – havde på forhånd frygtet, at årets store fald i BNP ville resultere i besparelser på forskningen. Regeringen har i sit finanslovsudspil valgt at friholde forskningen fra besparelser.

Det samlede forskningsbudget udgør således 23,5 mia. kr. plus 750 mio. kr. øremærket til grøn forskning.

Dansk Erhverv ser meget positivt på, at der ikke spares på forskningen. Vi støtter mere grøn forskning. Det er dog vigtigt at huske, at det i meget høj grad er vores stærke life science sektor, der har holdt hånden under dansk eksport. Life science sektoren er dybt afhængig af forskning, og sektoren bør derfor tilgodeses i den kommende fordeling af forskningsreserven.

Dansk Erhverv har længe arbejdet for et fradrag på 130 pct. for virksomhedernes investeringer i uddannelse og forskning. Som en del af coronapakkerne er der indført et fradrag på netop 130 pct. til og med 2021, men med en grænse på 50 mio. kr. for den enkelte virksomhed. Dansk Erhverv arbejder for, at fradraget bliver gjort permanent, og at loftet på 50 mio. kr. fjernes.

Besparelser på uddannelse skal finansiere politireform

Regeringen vil finansiere en del af deres politireform med midler til markedsføring fra de gymnasiale og de videregående uddannelser.

Dansk Erhverv finder det uhensigtsmæssigt at tage midler fra uddannelsesområdet. Det kan lyde besnærende at fjerne ’midler til reklame’ og bruge dem på noget andet. Det er dog vigtigt at huske, at der ikke er en pulje til uddannelserne, der går til markedsføring. Besparelserne på 100 mio. kr. i 2021, og 150 kr. i årene frem til 2024 tages således fra uddannelsernes samlede budgetter. Der er desuden langt fra kun tale om reklame. Markedsføring handler også om åbent-hus-arrangementer og vejledning. Dansk Erhverv er på den baggrund kritiske overfor regeringens besparelser på uddannelsesområdet.

Finanslovsudspil uden arbejdsudbudsreformer skuffer

Med regeringens udspil til finansloven for 2021 lægges der op til iværksættelsen af en række initiativer, der øger beskæftigelsen med 46.000, hvilket med øje på den aktuelle beskæftigelsesmæssige situation er fornuftigt. Men regeringen skriver intet om initiativer i udspillet til finansloven, der skal få udbuddet af arbejdskraft til at stige. Det er den forkerte vej at gå, hvis regeringen ønsker at understøtte et potentiale for økonomiske vækst de kommende år, hvor udbuddet af arbejdskraft kun stiger i beskedent omfang. Den økonomiske krise og nedlukningen af samfundet ramte arbejdsmarkedet på et tidspunkt, hvor kapacitetspresset på arbejdsmarkedet var højt og ledigheden tilsvarende lav. Trods foreløbige eftervirkninger af corona-krisen er arbejdsmarkedet endnu ikke drevet langt væk fra dette udgangspunkt. Opgjort for perioden maj til august måned i år er andelen af virksomheder i serviceerhvervene, der oplever mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsende faktor, således ifølge tal fra Danmarks Statistik steget fra 6% til 11%.

Med udsigt til, at antallet i arbejdsstyrken under 60 år falder med 80.000 i dette årti samtidig med udsigten til, at tidlig pension sammen med andre af regeringens initiativer genererer et negativt udbud af arbejdskraft på mindst 11.000, kan omfattende mangel på arbejdskraft hurtigt genopstå som et problem på et tidspunkt, når vækstkurven vender. I det lys efterspørger Dansk Erhverv lovinitiativer, der bidrager til at sikre et stabilt stigende udbud af arbejdskraft, der kan stå mål med en stigning i beskæftigelsen på 40.000 pr. år og ikke 14.000 pr. år, som regeringen mener er tilstrækkeligt.

Ude af proportioner at finansiere politireform med forøgelse af arbejdsskadeafgift og méngodtgørelse

Regeringen har foreslået at tilvejebringe et provenu på 80 mio. kr. i 2021, stigende til 325 mio. kr. i 2024 ved at forøge arbejdsskadeafgiften og godtgørelsen for varigt mén efter arbejdsskadeloven.

Arbejdsskadeafgiften blev indført pr. 1. januar 2013 trods massiv opfordring til at droppe den fra blandt andre et samlet erhvervsliv på grund af afgiftens stærkt uheldige konsekvenser på dansk erhvervslivs konkurrenceevne og tab af arbejdspladser. Arbejdsskadeafgiften er reelt en skat på arbejdspladser.

Arbejdsskadeafgiften bliver fastsat på brancheniveau og opkræves som et beløb for hver ansat, en virksomhed har, uanset om virksomhedernes arbejdsmiljø er godt eller skidt. Samtidig er Arbejdsskadeafgiften konstrueret på en måde, der gør, at provenuet automatisk stiger, uden det har noget med arbejdsmiljøet på virksomhederne at gøre.

Forslaget om at forhøje méngodtgørelse for arbejdsskader er en yderst bekostelig måde at tilvejebringe et provenu til staten på. Arbejdsgivernes udgifter til højere méngodtgørelser vil være tre gange større end det provenu, som staten får ind, fordi provenuet består af tilbageløbet fra afgifter med videre, når godtgørelserne bruges. Hertil kommer, at forslaget sandsynligvis vil gøre alle andre forsikringer med personskadeerstatning dyrere.

Samlet set har Skatteministeriet i 2019 vurderet, at forøgelse af méngodtgørelsen og arbejdsskadeafgiften svarende til et provenu på 200 mio. kr. vil medføre et fald i arbejdsudbuddet på 50 fuldtidspersoner