Der er behov for et nyt perspektiv på konkurrenceudsættelse i kommunerne

Kommuner bør sætte fokus på de kvalitetsmæssige fordele, der er ved at anvende en privat leverandør.

Af Morten Jung

Det har været en udfordrende periode for leverandører til det offentlige, som sideløbende med de ekstraordinære udfordringer med Covid-19 har skulle håndtere en offentlig sektor, som i stigende grad lukker sig om sig selv. Det ser vi på væsentlige indikatorer, som bl.a. IKU-tallene, der er faldet over de seneste år. Sideløbende har leverandørerne skulle forholde sig til, at interessen for at hjemtage opgaver til den offentlige sektor stadigt synes større. Det viser en medlemsundersøgelse fra Dansk Erhverv, hvor godt hver tredje virksomhed, som sælger til det offentlige, angiver, at de i løbet af de seneste tre år har fået hjemtaget en eller flere opgaver.

Men hvorfor har mentaliteten ændret sig så voldsomt i den offentlige sektor, som ellers har høstet markante gevinster ved samarbejde med private leverandører? Det skyldes bl.a., at debatten om konkurrenceudsættelse synes at have bevæget sig ind i en blindgyde, hvor et blindt fokus på pris i offentlige udbud har fjernet fokus på, hvilke kvalitetsmæssige fordele det kan give at vælge en privat leverandør. Det er derfor nødvendigt, at vi får vendt debatten og vist, at konkurrenceudsættelse giver meget mere end blot en potentiel besparelse på bundlinjen.

Kommuner skaber prismæssigt ræs mod bunden
Særligt ældreområdet er blandt de områder, som har været hårdt ramt af det prismæssige ræs mod bunden i mange kommuner. Her har kommuner tidligere hentet gevinster ved at konkurrenceudsætte ældrepleje, men for visse kommuners vedkommende har det resulteret i et blindt fokus på pris, hvor udbud af ældreplejen til sidst er blevet uinteressante for seriøse virksomheder. Resultatet ender med at være hjemtagning af ældreplejen, som vi bl.a. så det i Gribskov Kommune, hvor borgerne efterfølgende har måtte betale for tillægsbevillinger, da prisniveauet for opgaven viste sig at være væsentligt større end først antaget.

Jagter kvalitet, men udelukker private leverandører
En anden uheldig tendens ser vi på særligt affaldsområdet, hvor flere kommuner har fået smag for at hjemtage opgaver. Det seneste eksempel ser vi i Gladsaxe Kommune, hvor et flertal i kommunens Miljøudvalg har vedtaget at hjemtage affaldsindsamlingen fra 2024, og sagen forventes herefter at blive vedtaget af et flertal i byrådet. I indstillingen anerkendes det, at kommunen i mange år har haft glæde af besparelser ved at konkurrenceudsætte affaldsindsamlingen, men at man af hensyn til forsyningssikkerhed og kommunens klimaambitioner vil hjemtage opgaven.

I indstillingen skabes der altså en falsk modsætning mellem private leverandører, forsyningssikkerhed og kommunens klimamålsætninger. Det er helt og aldeles ukorrekt, at private leverandører ikke er i stand til at levere kvalitetsfuld og klimavenlig affaldsindsamling med forsyningssikkerheden i fokus. Det eneste det vil kræve er, at kommunen prioriterer det i udbuddet og lader de private leverandører konkurrere på de pågældende parametre.

Desværre bekræfter forløbet dog en stigende tendens i offentlige udbud: At offentlige aktører gerne vil have private leverandører til at konkurrere på pris i et ræs mod bunden, men at de samtidig udelukker private leverandører, når konkurrenceparameteret er kvalitet og forsyningssikkerhed. En meget uforståelig prioritering, da der med et udbud netop er mulighed for at indhente specialistkompetencer. Derfor virker argumenterne om hjemtagning på baggrund af kvalitet og forsyningssikkerhed i højere grad til at være en undskyldning for, at en kommune helst vil drive opgaven selv.

Nyt perspektiv skal i fokus
Der er med andre ord behov for et nyt perspektiv på konkurrenceudsættelse, og forhåbentlig kan evalueringen af udbudsloven medvirke positivt i denne sammenhæng. Vi skal fremme fleksible udbud, så der er bedre mulighed for at høste netop de specialistkompetencer, som private leverandører kan byde ind med. Derudover skal offentlige ordregivere i højere grad lade innovative parametre fylde, som f.eks. produktets funktion eller dets totalomkostninger over en længere periode. Det vil gøre det tydeligt for ordregiverne, hvilke andre fordele kommunen kan høste gennem konkurrenceudsættelse end blot en umiddelbar besparelse.

Det er der behov for, hvis vi skal bryde med den negative og forkerte perception, der visse steder er af konkurrenceudsættelse i kommunerne.