Året 2021: Store visioner - masser af lappeløsninger

2021 har været et på alle måder begivenhedsrigt år. Ikke kun var det året hvor vacciner blev udrullet og vi smagte normaliteten for derefter at blive smidt tilbage til hvad der på en dårlig dag føles som start. Det dygtige frontpersonale på plejehjem, sociale tilbud, i hjemmeplejen og mange andre steder må ”på den igen” med værnemidler, afstand, besøgsrestriktioner og usikkerhed. Det føles urimeligt, men jeg er sikker på at vi også kommer igennem denne vinter.

 

Corona har fyldt det meste, men har til tider fået baghjul af ideologiske kampe og skelsættende domsafsigelser. Og så er der alt det der fylder fordi det paradoksalt nok har fyldt for lidt. Her tænker jeg på to ting: Den fremadrettede finansiering af civilsamfundet og genopretningen af arbejdsmarkedet for handicaphjælpere. Begge problematikker er noget, der er bred politisk enighed om skal løses. Og alligevel kommer der ingenting. Det vidner om den træghed, der gennemsyrer velfærdspolitikken. Store visioner, masser af lappeløsninger, men når det kommer til de store strukturelle greb er der stilhed. Det skal ændre sig i 2022.

Hvad der også gerne må ændre sig er måden vi taler om velfærden og hinanden på. Der kan selvfølgelig altid ryge en finke af panden i kampens hede, men 2021 har været kendetegnet ved stadig dybere grøfter mellem offentlig og privat. Mellem ”dem” og ”os”. Det har været tydeligt i debatten omkring ”profit på velfærd”, der reelt set handler om hvorvidt private leverandører må have et overskud, hvis de da ellers løser opgaverne med høj kvalitet og for samme eller lavere pris end offentlige. Det viste sig efter halvandet års tovtrækkeri, at det må de godt alligevel på socialområdet. Og måske – måske ikke – på børneområdet.

Hvad debatten om ”profit” imidlertid er et udtryk for er, at det eneste kvalitetsmål der er i dansk politik er hvor mange penge, der bruges på ydelserne. Det ser vi hver gang der er valgkamp, hvor partierne kappes – ikke om at drøfte kvalitet eller rammer for opgaveløsning – men forbrug. Den tænkning er dybt skadelig for velfærden, for den ansporer til at tro, at alle problemer – fra Elsesagen i Aarhus og rekrutteringsudfordringerne i hjemmeplejen over krisen på det specialiserede socialområde til udfordringerne på handicapområdet kan løses med pulje og et særtilskud. Det kan de ikke.

Hvad der er behov for en helt anden bevidsthed og indsigt i de strukturer og incitamenter, der styrer området. Udligningsmekanismer, dobbeltroller og manglende indsigt i kommunale tilbuds forbrug og kvalitet gør, at det er umuligt at gennemskue beslutningsgange og beslutningsgrundlag. Træffes beslutninger rettighedsbaseret og ud fra den enkelte borgers behov eller er der kassetænkning på spil? De fleste vil nok pege på det sidste, men ret skal være ret: Vi kan ikke vide det, for den offentlige velfærdsøkonomi er uigennemskuelig og alt for kompleks. Det skal ændres.

Jeg har derfor tre ønsker for 2022:

For det første skal der leveres på de to bundne opgaver: Langsigtet grundfinansiering af civilsamfundet og genopretning af arbejdsmarkedet for handicaphjælpere. Der er bred politisk enighed om både problem og løsning. Så det er sådan set bare at sætte i gang.

For det andet skal vi ud af skyttegravene og nedbryde skellet mellem ”dem” og ”os”. Det offentlige og private skal i parterapi, så vi kan indse, at løsningerne på de store problemer skal findes i fællesskab – ikke ved at føre ideologiske korstog. Det burde ikke være kontroversielt at sige at vi skal samarbejde om velfærden, men det blev det desværre i 2021.

For det tredje skal vi have en ambitiøs og omfattende kvalitets- og åbenhedsreform. Det skal være slut med at   skjule besparelser og kvalitetsforringelser i uigennemskuelige kommunale budgetter og regnemodeller. Der skal indføres uafhængig kontrol med alle tilbuds – både offentlige og ikke-offentlige – regnskaber og nøgletal, tilsynet skal være uafhængigt og det offentlige skal – som ikke-offentlige gør i dag – kunne aflægge et retvisende regnskab på tilbudsniveau. Kun sådan kan vi sammenligne kvalitet, forstå finansieringsbehov og få en meningsfuld samtale om kvalitet og ikke kun forbrug.

God jul – og godt nytår!

Troels Yde Toftdal, 
Velfærdspolitisk chef, Dansk Erhverv.