Gemt

Brexit: Fuld toldprocedure for animalske fødevarer fra 1. januar

21. december 2021

Fra årsskiftet ophører de forsimplede toldprocedurer ved eksport til Storbritannien, og der vil i stedet gælde fuld toldkontrol for alle varer. På fødevareområdet betyder det, at eksport af animalske fødevarer og animalske biprodukter til Storbritannien skal forhåndsanmeldes.

 

Siden Storbritannien meldte sig ud af EU, og Brexit blev en realitet, har der været en overgangsperiode med forsimplede toldprocedurer i forbindelse med eksport til Storbritannien. Denne overgangsperiode ophører ved årsskiftet, og bliver i stedet erstattet af fuld toldkontrol.

Betydning for fødevareområdet
På fødevareområdet betyder det følgende:

  • Fra den 1. januar 2022 skal eksport af animalske fødevarer og animalske biprodukter forhåndsanmeldes. Det er den britiske importør, som skal forhåndsanmelde eksporten elektronisk – ikke FVST eller eksportøren.
  • Fra den 1. juli 2022 skal eksport af animalske fødevarer og animalske biprodukter ledsages af et eksportcertifikat. Eksportcertifikatet udstedes og underskrives af Fødevarestyrelsen.
  • Fra den 1. juli 2022 vil importkontrollen af animalske fødevarer, samt visse animalske biprodukter, fra EU finde sted på et godkendt grænsekontrolsted.

Læs mere på Fødevarestyrelsens side om Brexit.

Kontakt

Fødevarer

Saoirse McKeever Andersen

Fagchef for fødevarer
Fødevarer

Krestine Greve

Chefkonsulent