Jobansøger fik afslag på ansættelse som smitteopsporer

En mand klagede over forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at han havde fået afslag på ansættelse som smitteopsporer. Ligebehandlingsnævnet fandt, at afslaget ikke var i strid med ligebehandlingsloven og henviste i den forbindelse til, at der ikke var statistik signifikant overvægt af kvinder, der blev ansat i stillingerne.

Beskyttelsen i ligebehandlingsloven
Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige i forbindelse med bl.a. ansættelser.

Hvis en person anser sig for krænket, påhviler det personen at påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Herefter er det op til virksomheden at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Den såkaldte delte bevisbyrde.

En selvejende institution søgte 700 nye medarbejdere til smitteopsporing
En selvejende institution søgte ved stillingsopslag 700 medarbejdere til COVID-19 smitteopsporing. Arbejdet omfattede at ringe ud til COVID-19-smittede personer for at orientere om forholdsregler, vejledning i forhold til test og isolation, opsporing af nære kontakter mv. Arbejdsopgaverne skulle løses hjemmefra.

Mand søgte stillingen og fik afslag
En mand søgte stillingen og fik afslag. I afslaget fremgik, at der ikke var mulighed for at give en individuel begrundelse, idet de havde modtaget et meget stort antal ansøgninger.

Manden blev overrasket over afslaget og vurderede, at hans ansøgning måtte være blevet afvist af andre årsager end hans kvalifikationer. Det oplyste han den selvejende institution og bad dem samtidig om at fremsende en oversigt over de kandidater, der var blevet ansat fordelt på køn og alder.

Den selvejende institution oplyste herefter manden om, at der havde være næsten 10.000 ansøgere, hvoraf en stor del var 100 % kvalificeret, inklusive manden. Da der ”kun” skulle ansættes 700 medarbejdere, havde de ikke mulighed for at ansætte samtlige ansøgere med de rette kvalifikationer til stillingen. Herudover oplyste den selvejende institution, at der var 3.495 mænd og 5.136 kvinder, som havde søgt stillingen. Ud af disse var 215 mænd og 451 kvinder blevet ansat.

Afslaget var ikke i strid med ligebehandlingsloven
Manden mente, at han havde fået afslag på ansættelsen på grund af sit køn. Han henviste i den forbindelse til, at kønsfordelingen af de ansatte kandidater viste en klar overvægt af kvinder. Manden indgav derfor en klage til Ligebehandlingsnævnet.

Henset til det modtagne antal ansøgninger til de 700 opslåede stillinger fordelt på køn vurderede Ligebehandlingsnævnet, at der ikke var en sådan statistisk signifikant overvægt af kvinder, der blev ansat i stillingerne, at der alene herved var skabt en formodning for forskelsbehandling på grund af køn. Der var heller ikke i øvrigt oplyst om forhold, der pegede på kønsdiskrimination i forbindelse med afslaget.

Afslaget var derfor ikke i strid med ligebehandlingsloven.

Dansk Erhverv bemærker
Afgørelsen illustrerer, at en ansøger, som føler sig forskelsbehandlet på grund af køn i forbindelse med et afslag, som udgangspunkt ikke kan nøjes med alene at henholde sig til statistisk materiale, medmindre dette materiale viser en statistisk signifikant overvægt af ansættelser af det ene køn.

Dansk Erhverv anbefaler, at medlemsvirksomhederne kontakter os, hvis der opstår tvivl om mulig forskelsbehandling på grund køn i forbindelse med ansættelser.