Ny lov styrker og synliggør beskyttelsen af LGBTI-personer

Folketinget har netop vedtaget en række ændringer af blandt andre forskelsbehandlingsloven, ligestillingsloven og lov om ligebehandlingsnævnet.

Formålet er at styrke og tydeliggøre beskyttelsen af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer på grund af seksuel orientering, kønskarakteristika, kønsidentitet og kønsudtryk – samt at skabe en ensartet beskyttelse både indenfor og udenfor arbejdsmarkedet.

Lovændringerne træder i kraft den 1. januar 2022.

Relevante definitioner
Lovændringerne introducerer en række nye begreber i anti-diskriminationslovgivningen.

Ved LGBTI-personer forstås lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede.

Begrebet kønsidentitet dækker over en persons indre og individuelle oplevelse af sit køn.

Begrebet kønsudtryk dækker over måden en person udtrykker sit køn på, fx ved valg af tøj, frisure og adfærd.

Begrebet kønskarakteristika dækker over de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet, fx antallet af X og Y-kromosomer, skægvækst og brystudvikling.

Seksuel orientering omfatter en persons vedvarende seksuelle tiltrækningsmønster baseret på, hvilket køn man forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af.

Hvordan har retsstillingen hidtil været?
Ligestillingsloven indeholder pt. et forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, mens forskelsbehandlingsloven pt. indeholder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social og etnisk oprindelse.

LGBTI-personer har således ikke udtrykkeligt været nævnt i anti-diskriminationslovgivningen indenfor arbejdsmarkedet. Det er dog hidtil lagt til grund i praksis og lovforarbejder, at kønsidentitet og kønsudtryk – samt formodentligt også kønskarakteristika – er omfattet af ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af køn og forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling grundet seksuel orientering.

Det samme gælder lov om ligebehandlingsnævnet, hvor LGBTI-personer ikke udtrykkeligt er nævnt som omfattet af nævnets kompetence. Ligebehandlingsnævnet har dog hidtil behandlet sager vedrørende kønsidentitet og kønsudtryk, selvom disse beskyttelseskriterier ikke fremgår direkte af loven. Kønskarakteristika formodes også at være omfattet.

Hvad er nyt?
Lovændringerne medfører, at der indsættes et udtrykkeligt forbud mod forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i ligestillingsloven og forskelsbehandlingsloven, hvilket medfører en tydeliggørelse af retsbeskyttelsen af LGBTI-personer indenfor arbejdsmarkedet.

På samme måde tydeliggøres klageadgangen til ligebehandlingsnævnet ved at beskyttelsesgrundene eksplicit nævnes i lov om ligebehandlingsnævnet som underlagt nævnets kompetence.

Med lovændringen stilles ikke nye krav om særlige fysiske faciliteter på arbejdspladsen. Det vil sige, at lovændringen ikke medfører nogen videre pligt til at indføre særlige fysiske faciliteter som f.eks. kønsneutrale toiletter og omklædningsrum. Der vil derimod være en forventning om rimelig tilpasning, således at eventuelle udfordringer forsøges løst i mindelighed, når de opstår.

Lovændringerne indebærer heller ikke, at reglerne i ligelønsloven om pligt til at udarbejde kønsopdelt lønstatistik ændres, idet ligelønsloven fortsat kun opererer med to køn, jf. medarbejderens CPR-nummer.

Dansk Erhverv bemærker
Det er Dansk Erhvervs opfattelse, at indsættelse af begreberne kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika i anti-diskriminationslovgivningen indenfor arbejdsmarkedet ikke ændrer på retsstillingen på området. Lovændringerne er således nærmere et spørgsmål om at sikre en tydelig og eksplicit retsbeskyttelse af LGBTI-personer.

Kontakt Dansk Erhverv, hvis du har spørgsmål angående beskyttelsen af LGBTI-personer.