Ny økologiforordning gælder fra 1. januar 2022

Efter at have været udskudt i et år pga. Coronapandemien træder EU’s nye økologiforordning fra 2018 i kraft den 1. januar 2022. Som noget nyt vil detailbutikker, der sælger ikke-færdigpakkede økologiske fødevarer, blive omfattet af kontrol.

 

EU’s nye økologiforordning (Forordning 2018/848 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter) finder anvendelse fra den 1. januar 2022. En stor ændring i forhold til den tidligere økologiforordning er, at detailbutikker, der sælger ikke-færdigpakkede økologiske fødevarer, fremover skal økologicertificeres og -kontrolleres. Derudover indeholder forordningen en række andre ændringer bl.a. vedrørende aromaer og de godkendte, ikke-økologiske landbrugsingredienser.

Detailhandlen
En væsentlig ændring i den nye økologiforordning, som træder i kraft den 1. januar 2022 er, at der er krav om, at detailvirksomheder, som forhandler ikke-færdigpakkede økologiske fødevarer (fx bake-off brød samt frugt og grønt), fremover skal økologicertificeres og kontrolleres, hvilket de hidtil har været fritaget for. Det betyder som udgangspunkt, at alle butikker, der sælger ikke-færdigpakkede økologiske fødevarer, fremover skal føre regnskab over indkøb, spild og salg af disse.

Der er dog en undtagelse i forordningens artikel 35, 8, som siger, at virksomheder kan fritages for forpligtelsen til økologicertificering og -kontrol, hvis de sælger uindpakkede økologiske fødevarer direkte til den endelige forbruger i mængder på under 5.000 kg pr. år, eller hvis salget ikke udgør en årlig omsætning på mere end 20.000 EUR. Fødevarestyrelsen har i økologivejledningen defineret ”uindpakkede fødevarer” som følgende:

Ved beregningen af salget af uindpakkede økologiske fødevarer skal IKKE medregnes:

• færdigpakkede fødevarer
• fødevarer, som på en emballage, der samler flere fødevarer i en salgsenhed (fx porrer samlet med mavebælte eller krydderurter samlet i åbent ”kræmmerhus”), er mærket med de økologi-oplysninger, som kræves for færdigpakkede økologiske fødevarer
• fødevarer, som er individuelt mærket som økologiske (på mavebælter, ”film”, stickers, laser-print e.l.).

Dvs. en uindpakket økologisk fødevare er hverken omgivet af plastik, papir, mavebælte, tapestrimmel, kræmmerhus og lignende som er med til at samle flere fødevarer i en salgsenhed, eller som heller ikke på anden vis er mærket som økologiske via fx individuelle klistermærker, laserprint eller lignende.

Med den fortolkning af uindpakkede fødevarer, som Fødevarestyrelsen har antaget, forventer Dansk Erhverv, at rigtig mange dagligvarebutikker kan undtages for kravet om økologicertificering og -kontrol, evt. efter et par småjusteringer i sortiment og/eller indpakning af de økologiske fødevarer, der ikke betragtes som færdigpakkede.

Kontakt Dansk Erhvervs fødevareteam, hvis du har brug for sparring om dette.

Aromaer
Hvis en fødevare, der indeholder aroma(er), markedsføres som økologisk, må der kun anvendes naturlige aromastoffer og aromapræparater, der er i overensstemmelse med aromaforordningens (forordning 1334/2008) artikel 16, stk. 2, 3 og 4, og alle aromaelementer og bærestoffer heri skal være økologiske.

Da aromaer i økologiske fødevarer fremover skal overholde alle tre punkter i aromaforordningen, betyder det, at man kun må bruge en ”naturlig XX aroma”, hvor mindst 95 % af den aromagivende bestanddel er fremstillet af det udgangsmateriale, som navnet (XX) angiver. Dvs. for fx en ”naturlig jordbæraroma”, skal mindst 95 % af aromaen komme fra jordbær.

Kravet fremgår af økologiforordningens artikel 30, stk. 5.

Færre godkendte, ikke-økologiske landbrugsingredienser
Listen over godkendte, ikke-økologiske landbrugsingredienser, der er tilladt at anvende i økologiske fødevarer (bilag V, del B), bliver væsentligt reduceret i den nye forordning. Den nye liste gælder dog først fra 1. januar 2024. Herefter accepteres kun følgende ikke-økologiske landbrugsingredienser:

• Algae Arame (Eisenia bicyclis), uforarbejdet samt varer, der direkte er forbundet med denne alge, og som har undergået en første bearbejdning.
• Algae Hijiki (Hizikia fusiforme), uforarbejdet samt varer, der direkte er forbundet med denne alge, og som har undergået en første bearbejdning.
• Barken af træet Pau d'arco Handroanthus impetiginosus (»lapacho«), men kun til anvendelse i Kombucha og teblandinger.
• Naturtarme fra naturlige råmaterialer af animalsk eller vegetabilsk oprindelse.
• Gelatine fra andre kilder end svin (dvs. svinegelatine SKAL være økologisk).
• Mælkemineralpulver/-væske, men må kun anvendes til sin sensoriske funktion for helt eller delvist at erstatte natriumklorid.
• Vilde fisk og vildtlevende akvatiske dyr (der ikke er tilgængelige i økologisk akvakultur), i uforarbejdet form samt produkter fremstillet heraf. Dog kun fra fiskeri, der er certificeret som bæredygtigt i henhold til en ordning, der anerkendes af den kompetente myndighed i overensstemmelse med principperne i forordning (EU) nr. 1380/2013, i overensstemmelse med del III, punkt 3.1.3.1, litra c), i bilag II til forordning (EU) 2018/848.

Det betyder altså, at fx ikke-økologisk passionsfrugt, tørret hindbær eller brøndkarse, som er på listen i dag, ikke vil være tilladt i økologiske fødevarer fra den 1. januar 2024.

Akvakultur
For økologiske fisk og fiskevarer fra hav- eller dambrug bliver det tilladt at erstatte ”jordbrug” med ”akvakultur” i én af de tre pligttekster (”EU-jordbrug”, ”ikke-EU-jordbrug”, ”EU/ikke-EU-jordbrug”).

Lovgivning

• EU’s økologiforordning: Forordning 2018/848 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (Bemærk, at i den danske oversættelse af økologiforordningen er ”Food additives” ved en fejl oversat til ”Fodertilsætningsstoffer” i stedet for ”Fødevaretilsætningsstoffer”. Det drejer sig om følgende artikel og bilag: Artikel 6, Bilag V, del A og Bilag V, del A, afsnit A1)
• Fødevarestyrelsens økologibekendtgørelse: Bekendtgørelse nr. 2168 af 23/11/2021 om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur m.v. (retsinformation.dk)