Dansk Erhverv arbejder for at fastholde den toårige reklamationsret i forslag til ny købelov

Et udvalg under Justitsministeriet har afgivet betænkning om, hvordan købelovens regler om forbrugerkøb bør ændres, når to EU-direktiver skal gennemføres i dansk ret. Et mindretal i udvalget vil forlænge reklamationsretten i Danmark. Det er Dansk Erhverv imod, da det vil sende en stor regning til forhandlerne.

Dansk Erhverv har siddet med i det lovforberedende udvalg, som har forberedt den danske gennemførelse af de to køberetlige EU-direktiver. Vi arbejder for harmoniserede regler i EU, men de to direktiver giver desværre på nogle områder EU-landene mulighed for at indføre nationale særregler. Udvalget har her navnlig diskuteret, om reklamationsfristen og formodningsfristen skulle forlænges for at understøtte den grønne omstilling.

Betænkningen, som også indeholder udvalgets forslag til ny købelov, er nu i høring til den 24. februar 2021.

Den nye købelov kommer til at gælde for salg af varer, digitalt indhold og digitale tjenester. Der vil være en del ændringer af de gældende regler, som Danmark ikke har indflydelse på. På få punkter har Folketinget mulighed for at vedtage særlige danske regler. De drejer sig i det væsentligste om følgende:

• En forlængelse af reklamationsretten ud over de 2 år, som vi har i dag.
• En forlængelse af formodningsfristen ud over 1 år, som kræves efter direktiverne.
• Om platforme skal anses som sælgere og derfor hæfte for mangler ved varer solgt via platformen.

Forlængelse af reklamationsretten
Udvalget har haft til opgave at vurdere, om reklamationsfristen på to år skulle forlænges bl.a. for at understøtte den grønne omstilling.

Forbrugerrådet Tænk har på den baggrund foreslået, at reklamationsfristen forlænges til 3 år og 6 år for ”varige forbrugsgoder” under henvisning til, at en sådan forlængelse vil betyde, at detailhandlen vil vælge at sælge mere holdbare produkter, og at flere produkter vil blive repareret i stedet for at blive smidt væk.

Flertallet i udvalget, herunder Dansk Erhverv, har indstillet, at reklamationsfristen på 2 år fastholdes. En 2 års frist skaber en god balance mellem forbrugerens og den erhvervsdrivendes interesser.

Erfaringer og undersøgelser viser, at langt de fleste fabrikations- og materialefejl viser sig inden for to år efter leveringen. En forlængelse af reklamationsfristen vil betyde, at der kommer flere uberettigede reklamationer, og det vil i sig selv påføre forhandlerne store økonomiske byrder.

Manglende evidens
Der ikke er nogen evidens for, at en forlængelse af reklamationsfristen vil betyde, at producenterne laver bedre og mere holdbare produkter, og detailhandlen har ikke nogen indflydelse på, hvordan varerne produceres. I lande som Storbritannien, Irland, Holland og Finland har man således gennem mange år haft reklamationsfrister på over 6 år, uden at det har ført til, at der produceres mere holdbare produkter.
Samtidig overses det, at forbrugerne i de lande selv står for at dokumentere, at der er en mangel, hvilket der i Danmark i dag er en praksis for, at forhandlerne og Forbrugerklagenævnet gør.

Ønsker man varer med længere holdbarhed, kan det kun opnås ved at stille krav til producenterne.
Miljøministeriet og Klima-, Energi og Forsyningsministeriet har afgivet en udtalelse til udvalget.
Det fremgår bl.a. heraf, at lang holdbarhed og muligheden for at reparere varer, reducerer miljø- og klimabelastningen. Ministerierne er dog ikke bekendt med, at der er evidens for, at en forlænget reklamationsfrist og formodningsfrist vil have en effekt på den grønne omstilling. Ministerierne vurderer dog alligevel, at der vil være en indirekte effekt på den grønne omstilling.

Dansk Erhverv finder det beklageligt, at disse ministerier vælger at se bort fra, at der ikke er nogen evidens for, at en længere reklamationsret har nogen effekt på miljøet, når der er klar evidens for, at det vil give en i forvejen hårdt presset detailhandel flere byrder.

Du kan læse udvalgets overvejelser i betænkningen på side 230 til 258.

Forlængelse af formodningsfristen
Det er et krav, at formodningsfristen forlænges til et år både for varer og salg af digitalt indhold. For salg af varer er det muligt at forlænge fristen ud over et år. Flertallet i udvalget har indstillet, at formodningsfristen ikke skal forlænges ud over ét år.

Den krævede forlængelse af formodningsfristen fra 6 måneder til 1 år stiller forbrugeren væsentlig bedre end i dag. En formodningsregel fraviger lovgivningens almindelige bevisbyrderegler til skade for den erhvervsdrivende. Allerede af den grund, bør formodningsfristen ikke forlænges ud over et år.

Formodningsfristen er en bevisbyrde regel, og en forlængelse af fristen har ingen indflydelse på, om der vil blive udført flere reparationer eller produceret mere holdbare varer, og dermed på den grønne omstilling.

For salg af levende dyr er det muligt at vedtage andre regler. Flertallet i udvalget har indstillet til, at formodningsfristen kun skal være på 6 måneder, da forbrugerens behandling af dyret og det miljø, det placeres i, kan have stor indflydelse på, hvilke sygdomme, tilstande mv. dyret udvikler.

Læs mere på side 259 til 272.

Platformes hæftelse for mangler mv.
Direktivet give medlemsstaterne mulighed for at udvide sælgerbegrebet til at omfatte onlineplatforme, der ikke er forbrugerens aftalepart, så de også hæfter for opfyldelse af aftalen.

Et flertal af udvalgets medlemmer mener, at en formidlers hæftelse for mangler mv. vil være et brud med almindelige obligationsretlige regler, og indstiller til, at muligheden ikke udnyttes.

Et mindretal, herunder Dansk Erhverv og Forbrugerrådet Tænk, mener, at nogle platforme optræder så aktivt, at de bør hæfte som sælgere over for forbrugeren. Det er tilfældet, hvis platformen f.eks. tager imod forbrugerens betaling, sender varen, bestemmer handelsvilkårene, selv udvælger de produkter, den erhvervsdrivende skal sælge på platformen, står for markedsføringen af produktet og håndterer samt besvarer henvendelser fra forbrugerne både før og efter købet. En sådan regel vil navnlig have betydning i tilfælde, hvor den egentlige sælger er etableret uden for EU.
Læs mere på side 94 til 97

Reglerne skal være vedtaget den 1. juli 2021 og skal gælde fra den 1. januar 2022.

Næste skridt
Betænkningen er nu sendt i høring, og når den er afsluttet, vil Justitsministeren oversende forslag til ny købelov til Folketinget. Dansk Erhverv arbejder for, at Danmark fastholder de eksisterende regler for reklamationsret og for at undgå nye byrder for forhandlerne.

Læs hele delbetænkningen
Læs mere om Dansk Erhvervs holdning til konsekvenserne af en længere reklamationsret i dette debatindlæg