{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
14. juli 2021
Velfungerende restaurationer og et spændende natteliv er et grundlæggende og værdifuldt aktiv for København. Som en international metropol er det helt naturligt, at der i København findes gastronomi på højeste plan og et levende bymiljø der matcher, og gerne gør det lidt bedre, end de konkurrerende metropoler.
Forventningen til en ny restaurations- og nattelivsplan har derfor fra erhvervets side været, at den positivt ville understøtte denne udvikling. Det er imidlertid langt fra oplevelsen. Det første udkast var helt ude af trit med virkeligheden for byens restaurationsliv og blev heldigvis hurtigt skudt ned af et bredt flertal. Det nye er bedre, men desværre stadig helt ensidigt fokuserende på gener og naboklager.
Et godt naboskab har selvfølgelig en værdi i sig selv, men at ophøje naboforhold til den overordnede vision for planen, er desværre en meget snæver og reaktiv tilgang til et erhvervsområde, der både skaber stor økonomisk værdi og tusindvis af arbejdspladser, har stor betydning for turismen og bidrager til Københavns ry som en metropol med masser af kvalitetstilbud.
Restauranter og serveringssteder er for borgere og turister et socialt frirum, der skaber liv og livskvalitet. Samtidig har København i de sidste mange år oplevet et gastronomisk boom, der har gjort byen til en af det fremmeste destinationer i verden, når det gælder kvalitetsoplevelser med fokus på mad og restaurationsbesøg. København er blevet nordens gastronomiske hovedstad og byen er tildelt 20 Michelin-stjerner, fordelt ud på 13 restauranter. Det skaber international opmærksomhed.
Det er derfor dybt nedslående, at visionen for restaurations- og nattelivsplanen nærmest alene fokuserer på gener i nattetimerne. Det er uambitiøst og klæder ikke en storby med internationale drømme og ambitioner. I stedet burde en vision for restaurations- og nattelivet i København handle om at skabe vækst og udvikling og få større gavn af de tilbud som restauranter og serveringssteder kan tilbyde i samspil med det tilhørende kulturliv.
Byens restauranter og serveringssteder indgår i et tæt økosystem med de øvrige kulturtilbud, hvor en tur på restaurant, café eller bar for mange gæster hænger uløseligt sammen med gode koncertoplevelser, en tur i teateret, i biografen og lignende. Et levende byliv og bymiljø er også et vigtigt parameter for at kunne tiltrække større events og konferencer til byen. Derfor burde visionen med planen i langt højere grad være målrettet vækst og udvikling på restaurationsområdet og et styrket samspil med kulturlivet og turismen.
Kulturændring ej restriktioner
Det helt store problem er derfor ikke serveringsstederne, men den fest der opstår i gaden og på byens pladser, især her i sommermånederne. I frustration over manglende nattesøvn, skidt og andet møg har en lille andel af byens borgere sat serveringsstederne stævne, og de må nu igen stå for skud for larm og festligheder i det offentlige rum. Men det er ikke rimeligt – hverken over for serveringssteder, der kun har myndigheden på matriklen og derfor kun i begrænset omfang kan påvirke festen og generne i det offentlige rum – men især for det kæmpestore flertal af byens borgere og gæster, der ikke ønsker et nedlukket København, men en aktiv og levende by, hvor de kan nyde og bruge byens tilbud året igennem.
Det er derfor godt, at der i planen peges på flere fælles forpligtende løsninger, som kan bidrage til en ny og bedre festkultur i København. Det er for eksempel flere ordensregler på byens pladser, øget ret og pligt ved udeområder til serveringssteder, flere støjvagter og natteværter, festzoner og en ny festivalplads, samt etableringen af et ordenskorps, der netop kan påtage sige ansvaret for rimelig ro og orden i det offentlige rum. Det er gulerødder som byens serveringssteder gerne ser implementeret.
Desværre skal der åbenbart også gives med pisken. For helt unødvendigt ønsker kommunen at fortsætte og nogle steder udvide den meget restriktive tilgang til restaurations- og nattelivet. Krav, der oprindeligt blev indført som en nødløsning, men som nu gøres mere permanente. Det er ikke optimalt, især når det giver store usikkerheder for de investeringer, som aktørerne skal foretage.
Bevillinger tildeles i henhold til lovgrundlaget og en individuel behandling, og byens serveringssteder har igennem mange år påtaget sig et stort ansvar i forhold til at imødekomme gener fra bl.a. støj. De skal derfor ikke straffes, når de gerne vil et samarbejde og en konstruktiv dialog, der kan sikre en positiv udvikling og lægge vægt på frivillige tiltag frem for restriktioner.
Som det også anføres i planen, skal nattelivet i København bygge på den gode fest indendørs på byens ansvarlige beværtninger. Kommunens vigtigste opgave er derfor ikke at bebyrde byens serveringsteder med flere restriktioner, men at sikre et ordentligt og konstruktivt samarbejdsklima mellem relevante aktører. Gener kan løses i fællesskab, men at ophøje det til visionen for et betydeligt erhverv er ganske enkelt uambitiøst på byens vegne.