; ;
Gemt

Elektroniske fragtdokumenter kan effektivisere transporterhvervet

16. juni 2021

Fragtbreve udgør en stor del af transportvirksomhedernes administrative arbejde. I en branche, som er kendetegnet ved at være internationalt funderet, er der en lang række papirarbejde, der skal være i orden, når gods transporteres på tværs af landegrænser.

I dag antager man, at 99 pct. af transportaktiviteterne i Danmark benytter papirbaserede fragtbreve på et eller flere tidspunkter i transportkæden. Det kan være dyrt, administrativt omfattende og skidt for det samlede klimaregnskab.

Men der er sket fremskridt i EU, og der bliver flere muligheder for at udskifte det printede fragtbrev med et digitalt. EU-Kommissionen vurderer, at man med en digital udskiftning vil kunne spare transporterhvervet for 27 mia. euro i løbet af de næste 20 år.

ClearView Trade er en af de virksomheder, der arbejder på at få gjort fragtbrevet digitalt.

Med deres app kan den nødvendige information deles med både transportører og speditører, og spare danske virksomheder for omkring 60 pct. af deres administrative omkostninger.

Den elektroniske løsning, som udbydes af ClearView Trade, er både sikker og overholder den europæiske lovgivning. Foruden at gøre fragtbrevet elektronisk, kan deres platform også benyttes til en lang række andre digitale løsninger, der gør det nemmere at være transportvirksomhed i Europa.

Læs mere om løsningen her: ClearView Trade - Digitalisér dine eksportprocesser

Kontakt

Transport

Jesper Højte Stenbæk

Fagchef for transport og infrastruktur
Medarbejderprofil