; ;
Gemt

Få styr på reglerne: Gør-det-selv-legetøj skal være sikkert for børn

10. juni 2021

Hvis du sælger materialer, som forbrugere kan bruge til at fremstille legetøj eller brugsgenstande til små børn, skal køberens færdige produkt kunne leve op til de samme sikkerhedskrav, som hvis du solgte produktet færdigmonteret.

Sikkerhedsstyrelsen har undersøgt ti DIY-kits, dvs. hobbysæt til gør-det-selv-folket. Og især for legetøjsprodukter, som voksne skulle fremstille til børn, var der problemer med brugsvejledninger og sikkerhedsanvisninger.

  • Der gælder de samme regler for materialesæt som for færdigt legetøj. Kravene til legetøj rettet mod børn er blandt andet, at brugsvejledning og sikkerhedsinstruktioner skal være på dansk. I en del af de sæt, vi har kontrolleret, var teksten på tysk eller engelsk, men det er ikke tilstrækkeligt, hvis vi skal være sikre på, at anvisningerne bliver forstået korrekt, siger Stine Pedersen, der er kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen.

Kravene til legetøj er særligt restriktive ved produkter, der skal anvendes af børn under tre år.

  • De mindste børn kan ikke gennemskue konsekvenserne, hvis de putter ting i munden eller vikler noget om halsen. Derfor er det vigtigt, at voksne, der har ansvar for børnene, er klar over de risici, børnene kan blive udsat for. Og så er det nødvendigt med omhyggelig mærkning og vejledning, siger Stine Pedersen.

Hvis et produkt ikke lever op til kravene i lovgivningen på området, kan Sikkerhedsstyrelsen kræve, at salget bliver stoppet eller i alvorlige tilfælde, at forhandleren kalder produktet tilbage fra forbrugerne.

Læs mere om reglerne på Sik.dk.

Kontakt

Handel

Betina Schiønning

Chefkonsulent