ChatGPT er nu officielt en søgemaskine i EU: Se, hvad det betyder for din webshop
EU-Kommissionen har klassificeret ChatGPT som en meget stor online søgemaskine. Det skærper kravene til OpenAI og aktualiserer behovet for at se nærmere på din webshops synlighed i AI-baserede søgninger. Her får du tre konkrete råd til at arbejde med din virksomheds synlighed.
Den 31. august 2026 udpegede EU-Kommissionen ChatGPT som en såkaldt Very Large Online Search Engine (VLOSE) under Digital Services Act (DSA).
Med 159,1 millioner gennemsnitlige månedlige aktive brugere i EU ligger ChatGPT langt over grænsen på 45 millioner, som udløser skærpede forpligtelser.
Udpegningen betyder, at OpenAI skal leve op til en række yderligere krav. Blandt andet skal virksomheden identificere, vurdere og begrænse systemiske risici ved tjenesten og dens algoritmiske systemer. Der stilles også krav om uafhængig revision og større indsigt for myndighederne.
Samtidig er klassificeringen en anerkendelse af den rolle, AI har fået som indgang til information, tjenester og produkter.
At ChatGPT nu er udpeget som en meget stor søgemaskine medfører ikke i sig selv nye DSA-forpligtelser for almindelige webshops. Men den giver anledning til at se nærmere på din virksomheds digitale synlighed.
Derfor har Dansk Erhverv samlet tre gode råd til, hvad din virksomhed bør gøre nu. Dem vender vi tilbage til.
Mere kontrol er ikke nødvendigvis mere gennemsigtighed
Når AI i stigende grad formidler produktanbefalinger, får det betydning, hvilke virksomheder og produkter der bliver præsenteret for forbrugerne. Og ikke mindst på hvilket grundlag.
EU's beslutning skærper kontrollen med ChatGPT, men giver ikke automatisk den enkelte webshop indsigt i, hvorfor netop dens produkter bliver anbefalet – eller fravalgt.
Dansk Erhverv mener, at reguleringen skal være proportional, teknologineutral og give plads til innovation. AI-baserede søgetjenester fungerer ikke nødvendigvis som traditionelle søgemaskiner og bør derfor heller ikke automatisk mødes med identiske tekniske krav. Både handelsvirksomhedernes adgang til markedet og teknologiudviklernes muligheder skal tænkes ind.
Har din webshop styr på, hvad AI kan finde om dine produkter?
Din virksomhed kan ikke styre, hvordan ChatGPT udvælger sine anbefalinger. Til gengæld kan I sikre, at oplysningerne om jeres egne produkter er korrekte, detaljerede og tilgængelige.
Forestil dig, at en webshop har ændret navn på et produkt, men at det gamle navn stadig optræder hos flere forhandlere. Eller at en gammel kampagnepris fortsat ligger på nettet, mens den aktuelle pris er en anden.
For en AI-tjeneste, der sammenfatter informationer fra flere kilder, kan det skabe usikkerhed om, hvilke oplysninger der er korrekte.
Det samme gælder, hvis produktbeskrivelser er mangelfulde, eller væsentlige egenskaber ikke fremgår tydeligt.
En kunde, der leder efter løbesko til asfalt, har måske brug for ekstra støtte, god stødabsorbering og en model, der egner sig til brede fødder. Hvis webshoppen kun beskriver skoene som "komfortable løbesko i høj kvalitet", mangler AI-tjenesten væsentlige oplysninger for at kunne vurdere, om de matcher kundens behov.
Hvad bør din virksomhed gøre nu?
Præcise, opdaterede og detaljerede produktinformationer giver AI et bedre grundlag for at finde og anbefale relevante produkter. Det handler ikke kun om synlighed, men også om at kunne matche produktet med kundens konkrete behov.
Derfor har Dansk Erhverv samlet tre gode råd til, hvordan din virksomhed arbejder med synlighed og sikrer, at jeres produktdata er korrekte og opdaterede.
|
EU's beslutning er først og fremmest en reguleringsmæssig milepæl. Men det er også et vink med en vognstang for salg online. For når måden, kunderne finder produkter på, ændrer sig, ændrer forudsætningerne for at blive fundet sig også.
Man kan ikke nødvendigvis styre, hvad AI anbefaler. Men man kan gøre langt mere for at sikre, at den har noget korrekt og relevant at anbefale ud fra.
Andre tilmelder sig:
Sådan får du øget synlighed og nye kunder via LinkedIn
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer990 kr.
-
No show gebyr0 kr.
ConversionBoost
-
MedlemmerEarly-bird medlemmer3.000 2.500 kr.
-
Ikke-medlemmerEarly-bird ikke-medlemmer3.500 3.000 kr.
-
No show gebyr500 kr.
Kontakt