Fristoverskridelse forhindrede civilt søgsmål

Højesteret har i en dom afsagt den 26. maj 2021 taget stilling til, om en overskridelse af fristerne i § 4, stk. 3, litra b, i Hovedaftalen mellem DA og FH forhindrede en medarbejder i at anlægge en retssag ved de almindelige domstole mod sin tidligere arbejdsgiver med krav om godtgørelse for urimelig opsigelse.

 
Sagen kort
Hovedspørgsmålene i sagen var, om medarbejderen som sagsøger opfyldte betingelsen i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, for at anlægge sag ved de almindelige domstole om tilkendelse af en godtgørelse for urimelig opsigelse i henhold til Hovedaftalens § 4, stk. 3, og om overskridelsen af fristerne i § 4, stk. 3, litra b, havde betydning for hans mulighed for at få tilkendt en sådan godtgørelse ved de almindelige domstole.

Medarbejderen blev i august 2015 opsagt fra sin stilling, da stillingen blev nedlagt grundet interne omstruktureringer. Herefter kontaktede han sin fagforening, som i august 2016 protesterede mod opsigelsen og anmodede om en lokal forhandling.

Efter at der var afholdt et møde den 30. august 2016 oplyste fagforeningen den 5. september 2016 til virksomheden, at opsigelsessagen ikke ville blive videreført fagretligt, og i en mail af 8. februar 2017 oplyste fagforeningen ydermere, at man havde ”lukket sagen ned”.

Det var ubestridt, at ansættelsesforholdet var omfattet af Hovedaftalen, og at fristerne i Hovedaftalens § 4, stk. 3, litra b, var overskredet, hvorfor sagen ikke kunne indbringes for Afskedigelsesnævnet.

Højesterets afgørelse
Højesteret udtalte, at fagforeningen ikke med bindende virkning for medarbejderen havde frafaldet kravet om godtgørelse for urimelig opsigelse, og at betingelserne i arbejdsretslovens § 11, stk. 2, var opfyldt. Der var derfor ikke grundlag for at afvise sagen som følge af manglende søgsmålskompetence.

Højesteret udtalte endvidere, at hvis en opsagt medarbejder vil anfægte opsigelsen og kræve godtgørelse efter Hovedaftalen, indebærer § 4, stk. 3, litra b, at medarbejderen har pligt til inden for en kort frist at anmode om en lokal forhandling. Denne pligt til at gøre indsigelse gælder, uanset om kravet på godtgørelse for usaglig opsigelse efterfølgende forfølges fagretligt ved Afskedigelsesnævnet af den opsagte medarbejders faglige organisation, eller om kravet forfølges af den opsagte medarbejder selv ved de almindelige domstole. Dette indebærer også, at betingelserne for at opnå godtgørelse efter Hovedaftalen på dette punkt er de samme for organiserede som for uorganiserede arbejdstagere.

Da medarbejderen ikke havde overholdt fremgangsmåden i § 4, stk. 3, litra b, fandt Højesteret, at medarbejderen heller ikke ved de almindelige domstole kunne kræve godtgørelse efter Hovedaftalen.

Virksomheden blev herefter frifundet for påstanden om godtgørelse for urimelig opsigelse.

Dansk Erhverv bemærker
Højesterets dom er i overensstemmelse med hidtidig retspraksis, hvorefter medarbejderen mister muligheden for at kræve godtgørelse for usaglig opsigelse ved de almindelige domstole, hvis fristerne i Hovedaftalen overskrides.

En medarbejder kan ikke opnå en anden og bedre retsstilling end hjemlet i Hovedaftalen, selvom kravet forfølges ved de almindelige domstole.

Dansk Erhverv opfordrer medlemsvirksomhederne til at rette henvendelse i sager, hvor fristerne i Hovedaftalen er eller synes at være overskredet.