Gemt

Ny e-eksportguide til Storbritannien

15. juni 2021

Dansk Erhverv er ude med en ny e-eksportguide til e-handleren, der drømmer om – eller allerede er i færd med – at eksportere til Storbritannien.  

Er du én af dem, som tænker, at det er blevet for vanskeligt at sælge til de britiske forbrugere efter Brexit? 

Så bare rolig – Dansk Erhverv har en ny e-eksport guide til dig, som bøvler lidt med, hvad der er op og ned i det britiske e-handelslandskab.  

Trods Brexit er der stadig god grund til at gøre som vikingerne og søge mod de britiske kyster. Storbritannien er det fjerde største eksportmarked for danske virksomheder – og i 2019 eksporterede danske virksomheder varer dertil for 113 milliarder kroner.  

Samtidig har corona og dertilhørende nedlukninger også rykket ved e-handlen i Storbritannien. Inden corona var onlineandelen af det samlede detailsalg på omkring 20% - i januar 2021 var den på 36,3%.  

Herudover shoppede 87% af de britiske forbrugere online, mens hver fjerde forbruger købte minimum én vare på en udenlandsk netbutik fra EU. Nethandlen er ikke dalet i forbindelse med genåbning i Storbritannien – noget, som tyder på, at det online detailsalg forbliver på et højt niveau. Også efter corona. 

”Trods Brexit er Storbritannien et stort og spændende marked, som det er oplagt for danske virksomheder at kigge mod. Det vil guiden her kunne hjælpe med. Vi holder øje med markedet og de regler, som følger med og sørger for, at guiden vil blive løbende opdateret,” siger chefkonsulent hos Dansk Erhverv, Carsten Rose Lundberg.  

Guiden, som er udarbejdet af Makes You Local i samarbejde med Dansk Erhverv, vil blandt andet give et overblik over det britiske nuværende e-handelsmarked, markedsføring, kunder, B2C og B2B samt en masse andet.  

Guiden er for medlemmer. Log in for at hente den.

Kontakt

Digital Handel

Carsten Rose Lundberg

Branchedirektør for digital handel
Medarbejderprofil
Digital Handel

Jens Wedenborg

Chefkonsulent