; ;
Gemt

Glem ikke luftfarten: Fælles politisk appel fra CPH lufthavn og Dansk Erhverv til forhandlinger om infrastruktur

06. maj 2021

I øjeblikket foregår der forhandlinger om en kommende infrastrukturplan for Danmark. I regeringens udspil har der været stort fokus på veje og grønne initiativer, men luftfarten må ikke glemmes. Flytrafikken er helt afgørende for erhvervslivet, og derfor har Københavns Lufthavne og  Dansk Erhverv i et interview med Dagbladet Børsen tirsdag d. 4. maj rettet en fælles appel til politikerne om ikke at glemme investeringer i luftfarten.

I en tid, hvor der politisk er stor opmærksomhed på ladestandere, nattog og trængsel på vejene, er det også nødvendigt at huske vigtigheden af at investere i god, grøn og konkurrencedygtig infrastruktur inden for luftfarten. Erhvervslivet kan ikke forlade sig på togtrafik alene, da den ikke er konkurrencedygtig på pris og tid. Det viser tal fra Dansk Erhverv og Københavns Lufthavne på baggrund af en analyse fra konsulenthuset Incentive. En grøn pulje til klimaomstilling og bedre infrastruktur til og fra lufthavne er nogle af de politiske ønsker til den kommende plan for dansk infrastruktur.

Dansk Erhvervs adm. direktør Brian Mikkelsen mødtes på Børsen med Thomas Woldbye, adm. direktør for Københavns Lufthavne A/S

Investeringer i danske lufthavne er nødvendig (notat)

pdf

Download

Veje til vækst og velstand. Dansk Erhvervs infrastrukturudspil

pdf

Download

Kontakt

Kommunikation & Presse

Jesper Ingemann

Pressekonsulent