52.600 nye offentlige forsørgede i 2020 - største stigning siden finanskrisen

Torsdag offentliggjorde Danmarks Statistik tal, der viser, at antallet af offentligt forsørgede faldt med beskedne 735 personer i fjerde kvartal til i alt 761.200 personer, når SU-modtagere ikke tælles med. Det er en klar opbremsning i forhold til tredje kvartal, hvor antallet af offentligt forsørgede ellers faldt med 6.925 personer.

Opbremsningen skyldes primært, at antallet af sygepengemodtagere mv. steg med 13.300 personer i fjerde kvartal. Det skyldes bl.a. at der ifm. COVID-19 har været en lettere adgang til sygedagpenge allerede fra første sygedag. Antallet af nettoledige faldt med derimod med 8.900 personer fra tredje til fjerde kvartal. Dertil har overgangen til den nye ferielov udløst et markant fald i antallet af feriedagpengemodtagere på i alt 4.300 personer, svarende til 87%.

52.600 nye offentlige forsørgede i 2020 - største stigning siden finanskrisen
Med torsdagens tal i hus kan vi samtidig gøre status over udviklingen i antallet af offentligt forsørgede i 2020. Det er en kedelig status, der viser, at antallet af offentligt forsørgede steg med hele 52.600 personer i 2020. Det er den største stigning, der er registreret siden finanskrisen i 2009, hvor antallet af offentligt forsørgede steg med knap 57.000 personer.

Ser vi videre ind i 2021, så må vi desværre berede os på en fornyet stigning i antallet af offentligt forsørgede hen over vintermånederne. Et forsigtigt bud er at ledigheden er steget med ca. 5-6.000 personer i starten af 2020.

Coronakrisen kan skubbe flere ud af arbejdsstyrken 
Den massive stigning i antallet af offentligt forsørgede viser, at coronakrisen har ramt dele af arbejdsmarkedet ekstremt hårdt. Jobtabet har været særligt stort inden for hotel- og restaurationsbranchen, samt i landets lufthavne og turisterhverv.

Det betyder, at mange ledige vil være nødsaget til at skifte branche og søge job langt fra deres bopæl. Det er en hård proces, der desværre kan betyde, at flere opgiver at finde ny beskæftigelse, og dermed mister tilknytningen til arbejdsmarkedet. Vi har desværre allerede set en markant stigning i langtidsledigheden på ca. 14.000 personer siden marts sidste år. Det betyder, at der i øjeblikket er omkring 36.300 langtidsledige, hvilket er det højeste niveau i syv år.

Det er en yderst kedelige udvikling, da coronakrisen dermed kan udløse en mere varig stigning i ledigheden herhjemme. Det er naturligvis en rigtig uheldig situation for den enkelte, men vil dertil også tynge de offentlige finanser og vækstpotentialet i dansk økonomi.

Det er derfor også vigtigt, at politikerne fortsat har fokus på igen at få nedbragt langtidsledigheden. Det skal ske igennem opkvalificering og øget uddannelse, men også ved at der gennemføres mere traditionelle arbejdsudbuds- og skattereformer.