Gemt

Betalingskortgebyrer er forbudt – virksomheder modtager påbud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

02. marts 2021

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtager fortsat klager over ulovlige betalingskortgebyrer og har i år allerede udstedt påbud til tre virksomheder og bedt dem ophøre med at opkræve gebyr, når betalingen sker med private betalingskort.

Betalingsmodtagere (for eksempel forretninger) må som udgangspunkt ikke opkræve et betalingskortgebyr, når en kunde betaler med et privat betalingskort, jf. § 121, stk. 3, i betalingsloven. Det gælder, uanset hvilket gebyr virksomheden skal betale til kortselskaberne. Det fremgår af bestemmelsen, at:

”Betalingsmodtageren må ikke opkræve gebyrer for anvendelse af betalingsinstrumenter, for hvilke interbankgebyrerne er reguleret i kapitel II i interbankgebyrforordningen.”

Virksomheder kan blive pålagt tvangsbøder, hvis de ikke efterlever påbud fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Afgørelserne kan læses her: Styrelsesafgørelser (kfst.dk).

Læs også:

Kontakt

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed
Medarbejderprofil