Gemt

Erhvervsministeriet fremsætter lovforslag om maksimale betalingsfrister på 30 og 60 dage ved køb af fødevarer

23. marts 2021

Erhvervsministeren har fremsat et lovforslag, der lægger op til en overimplementering af EU’s direktiv om urimelig handelspraksis mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden i Danmark. Dansk Erhverv ærgrer sig over, at man fra dansk side har valgt at overimplementere direktivet på en måde, der alene tilgodeser store multinationale leverandører og samtidig pålægger forpligtelser på de helt små købere, fremfor at vælge en model der konkret forbedrer vilkårene for mindre leverandører.

Af Tina Buur Johnsen

Erhvervsministeriet har fremsat lovforslaget til den danske implementering af EU’s direktiv om urimelig handelspraksis mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden.

Det fremsatte lovforslag indeholder ikke umiddelbart de store ændringer sammenlignet med det udkast Erhvervsministeriet offentliggjorde i december 2020. Lovforslaget lægger dermed også op til en væsentlig overimplementering af direktivet, hvorved direktivets beskyttelse af små- og mellemstore leverandører udstrækkes til også at omfatte store multinationale leverandører med en årlig koncernomsætning på over EUR 350 mio.

På trods af de manglende store ændringer i lovforslaget indeholder det dog alligevel nogle præciseringer, som virksomhederne bør være særlig opmærksom på.

Denne nyhed er en opfølgning på vores tidligere nyhed fra februar om betydningen af EU-direktivet og omfanget af det danske udkastet til lovforslag. Nyheden kan findes her: Udkast til lovforslag fastsætter maksimale betalingsfrister ved køb af fødevarer (danskerhverv.dk).

De danske regler gælder, uanset hvor stor leverandøren er
Lovforslaget indeholder en overimplementering af EU-direktivet om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, hvorved direktivets regler til beskyttelse af små- og mellemstore leverandører, bliver udstrukket til også at gælde store leverandører og fødevareproducenter med en årlig koncernomsætning på over EUR 350 mio.

Dvs. uanset hvor stor leverandøren er, og uanset størrelsesforholdet mellem leverandør og køber, vil leverandøren blive beskyttet af de danske regler.

Undtagelsen for købere under EUR 2 mio.
Købere med en årlig koncernomsætning på under EUR 2 mio. er alene undtaget fra de danske regler om maksimale betalingsfrister (lovforslagets §§ 3 og 4). De er derimod omfattet af de øvrige forpligtelser i lovforslaget (lovforslagets §§ 5 og 6), samt de øvrige regler i lovforslaget, og kan derfor også ifalde bødeansvar (se nedenfor).

Alle danske leveringsaftaler er omfattet
Som det fremgår af afsnittende umiddelbart ovenfor, omfatter de danske regler samtlige leverandører – uanset størrelse – og danske købere – uanset størrelse.

På trods af pres fra en række andre erhvervsorganisationer, indeholder lovforslaget ikke nogen begrænsning af virksomhedernes mulighed for at aftale lovvalg i internationale leveringsaftaler.
Er begge parter etableret i Danmark, vil de danske regler finde anvendelse, hvilket formegentlig er en naturlig følge af, at det ifølge EU-direktivet kun er leverandøren, der kan klage, og at leverandøren har ret til at klage i leverandørens hjemland og i køberens hjemland.

Køber kan anmode om erklæring vedr. leverandørens størrelse, men har ikke krav på den
Til forskel for december-udkastet har køberen i lovforslaget ikke krav på, at leverandøren afgiver en erklæring om, hvorvidt leverandøren har en årlig koncernomsætning på mere end EUR 350 mio. Køberen kan anmode om det, men det er frivilligt for leverandøren, om denne vil afgive en sådan erklæring.

Betydningen af at have modtaget en erklæring er, at en køber der på baggrund af en leverandørerklæring har handlet i god tro om, at leverandøren havde en årlig koncernomsætning på over EUR 350 mio., ikke kan straffes med bøde, hvis det efterfølgende viser sig, at leverandøren havde en årlig koncernomsætning på mindre end EUR 350 mio.

Vejledning om hvilke produkter der er omfattet af de danske regler
De danske regler omfatter produkter, der er opført i Bilag I til EF-traktaten, og produkter, der ikke er opført
i bilaget, men som er forarbejdet til konsum ved hjælp af produkter, der er opført i bilaget (jf. lovforslagets § 2, nr. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter vil ifølge bemærkningerne til lovforslaget kunne bruges som vejledning og indikator for, hvilke produkter der er forarbejdet til konsum ved hjælp af produkter, der er opført i Bilag I til EF-traktaten, og dermed omfattet af de danske regler. Forordningen kan dog ikke bruges mekanisk, da den også indeholder produkter der ikke er omfattet af det danske lovforslag, som f.eks. mineralvand.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forventer at opdatere en ikke-udtømmende positivliste over hvilke landbrugs- og fødevarer, som er omfattet af lovforslaget på dets hjemmeside, efterhånden som der udvikles praksis og erfaring.

Der kan gives bøder – også for køber under EUR 2 mio. – også for simpel uagtsomhed
Købere – og kun købere – kan ifølge lovforslaget ifalde bødeansvar, også for simpel uagtsomhed.

Lovforslaget indeholder i bemærkningerne nedenstående model til udmåling af bøder, ifølge hvilken der kan gives tillæg for gentagelser og/eller skærpende omstændigheder, samt fradrag for formildende omstændigheder.

Hvad mener Dansk Erhverv
EU-direktivet indeholder en række fornuftige tiltag, som vil give de små og mellemstore virksomheder en række fordele i deres samhandel med store købere, hvilket Dansk Erhverv bakker op om.

Dansk Erhverv mener ikke, at Danmark skal overimplementere EU-regulering, da det underminerer EU’s indre marked. Dansk Erhverv ærgrer sig over, at man fra dansk side har valgt en implementeringsmodel, der alene tilgodeser store multinationale leverandører og forpligter helt små købere med en årlig koncernomsætning på under EUR 2 mio., fremfor at vælge en model der indeholder konkrete tiltag rettet mod at forbedre vilkårene for mindre leverandører.

Næste skridt og de relevante datoer
Lovforslaget er blevet førstebehandlet i Folketinget er sendt i udvalgsbehandling i erhvervsudvalget. De danske regler skal være vedtaget og offentliggjort senest 1. maj 2021.

Reglerne forventes at træde i kraft og finde anvendelse på aftaler indgået efter 1. juli 2021. Aftaler indgået før 1. juli 2021 skal være bragt i overensstemmelse med loven senest 30. april 2022.

Hvad skal vi gøre, mens vi venter?
Uanset at lovforslaget kun lige er blevet fremsat og derfor ikke er blevet vedtaget endnu, er der allerede nu nogle ting som danske virksomheder med fordel kan overveje:

  • Er I omfattet af de nye regler, dvs. leverer og/eller køber virksomheden landbrugs- og fødevarer?
  • Hvilke produkter er der tale om?
    • Letfordærvelige bliver uegnede til salg indenfor 30 dag.
  • Hvem er jeres aftalepart? Har leverandøren en årlig global koncernomsætning under EUR 350 mio.?
    • Køberen har ret til at anmode leverandøren om at oplyse dette, og købere er som udgangspunkt berettiget til at lægge leverandørens udtalelse til grund for det videre samarbejde.
  • Gennemgå virksomhedens aftaler, er der noget her der har brug for et servicetjek?
    • Check både grålisten og sortlisten nedenfor.

Læs mere her:

Kontakt os

Handel

Tina Buur Johnsen

Chefkonsulent
Medarbejderprofil