{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
Markedet for rådgivningsydelser er i hastig forandring med nye digitale teknologier, brancheglidninger og konstant nye forventninger fra kunderne. Det stiller store krav til medarbejdere, og det har aldrig været mere afgørende at tiltrække og fastholde de rette kompetencer. Det digitale konsulenthus s360 genkender billedet.
16. november 2021
For co-founder af s360, Jakob Vedel, er det vigtigere end nogensinde at udvikle en virksomhedskultur, hvor arbejdet mod et fælles mål i sig selv er motiverende og udviklende for den enkelte medarbejder.
Jakob Vedel, Co-founder af s360
Jagten på de rigtige kompetencer
Midt i Aarhus’ pulserende område ved havnen – kendt af aarhusianere som ”Øen” - ligger konsulenthuset s360. Området har været i hastig udvikling og emmer af fremdrift med moderne bygninger, nye rekreative løsninger og et rigt kulturliv. s360 har igennem de sidste 10 år været på en rejse, der på mange måder minder om havnens. Fra at være et search marketingsbureau drevet af to venner med fødderne solidt plantet i den vestjyske muld, er virksomheden nu et digitalt konsulenthus indenfor marketing, data og teknologi med mere end 200 medarbejdere i fire lande. I takt med virksomhedens transformation er kundernes størrelse, opgavernes kompleksitet og konkurrenterne kun blevet større. Det betyder også, at der løbende er behov for at sikre, at virksomheden har de rigtige kompetencer i sin medarbejderstab.
For co-founder af s360, Jakob Vedel, ændrer efterspørgslen på kompetencer sig konstant i den hurtigt skiftende digitale virkelighed, som virksomheden begår sig i: ”Vores specialister skal kunne noget andet i dag, end de skulle for fire år siden. Med algoritmer bliver meget af “rugbrødsarbejdet” automatiseret, og det stiller nogle andre krav til specialisterne. Nu er de nye og afgørende kompetencer at arbejde med, hvilke input vi giver algoritmerne og hvordan vi tolker på outputtet, så der kører en iterativ proces, der løbende giver bedre resultater”.
At finde specialister er imidlertid ikke en nem opgave. I Dansk Erhvervs medlemsundersøgelse fra maj 2021 siger 51% af rådgivervirksomhederne, at de har vanskeligheder med at rekruttere medarbejdere med specialistviden eller erfaring. 58% forventer, at disse vanskeligheder kommer til at vare ved de næste 12 måneder.
Fokus på kerneopgaven og en sund virksomhedskultur
Jakob Vedel mener, at virksomhederne har et stort ansvar for at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbejdere. ”Jeg er meget optaget af, at vores virksomhed har adgang til den rette arbejdskraft – ellers kan vi hverken servicere vores kunder eller vækste”.
s360 har implementeret en række tiltag til at gøre virksomheden attraktiv for nye såvel som eksisterende medarbejdere. Det indebærer bl.a. fokus på employer branding og graduateprogrammer.
Når alt dette er sagt, er nøglen til at være og forblive en attraktiv arbejdsplads først og fremmest et vedholdende fokus på kerneopgaven. Ifølge Jakob Vedel handler det især om at holde fast i det, virksomheden er god til og dyrke det: ”Jeg har ekstremt meget fokus på, at vi skal blive ved med at være verdensmestre indenfor vores kerneområder. Folk vil gerne være på vinderholdet. Derudover er det en del af vores DNA, at medarbejderne tør begå fejl, og at vi er rigtig dygtige til at lære fra dem”.
Og netop dette er for Jakob Vedel fundamentalt, også når det handler om tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere:
”Det er et fokus, som jeg gerne vil have gennemsyrer organisationen og danner grundlag for en sund og stærk virksomhedskultur, hvor medarbejderne ikke hænger sig i fortiden, men tør se ind i de mange muligheder, som fremtiden bringer – også, når det udfordrer traditionelle brancheskel og samarbejdsformer, og når det udfordrer den enkelte på tekniske kompetencer. Her skal kulturen og arbejdet mod et fælles mål være motiverende og drivende for den enkelte medarbejder.".
Virksomhedsdrevne tiltag kan ikke stå alene
Louise Riisgaard, markedschef i Dansk Erhverv, mener, at det er den helt rigtige indstilling at starte med at se på, hvad man som virksomhed selv kan gøre for at holde sig attraktiv for nye og eksisterende medarbejdere. Hun pointerer dog, at virksomhedsdrevne tiltag ikke kan stå alene: ”Den danske rådgiverbranche er bredt set inde i et massivt opsving, som formentlig skyldes et ophobet behov for forretningsudvikling i erhvervslivet generelt. Det er positivt i sig selv, men rekrutteringsproblemerne skal løses, hvis ikke vi skal se ind i en brat opbremsning i væksten. Derfor opfordrer vi også regeringen til at gennemføre konkrete indsatser for at understøtte virksomhedernes adgang til arbejdskraft.” For at øge arbejdsudbuddet foreslår Dansk Erhverv i første omgang, at regeringen sænker beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft og hæver topskattegrænsen.