Dansk Erhverv om prissætning på ældreområdet: Der er behov for grundlæggende politiske ændringer

Selvom landsrettens dom mod Brønderslev Kommune er et skridt i den rigtige retning, er der stadig behov for strukturelle ændringer i kommunernes prissætning på ældreområdet. Det var hovedbudskabet på Dansk Erhvervs webinar om prissætning af offentlige velfærdsydelser den 6. oktober 2021.

 

Siden Vestre Landsret i juni afsagde dom i sagen mellem Brønderslev Kommune og den private leverandør på ældreområdet, Blæksprutten A/S, har der været stor interesse for kommunernes prissætning af egne kommunale tilbud på området. Derfor indbød Dansk Erhverv til webinar om emnet den 6. oktober, hvor vores medlemmer hørte nærmere om dommen v/ Rikke Slavensky, associeret partner i NP Advokater, som repræsenterede Blæksprutten A/S i retssagen.

Hvad siger dommen?
I sin dom har Vestre Landsret givet Blæksprutten A/S, der har leveret ydelser på ældreområdet i Brønderslev Kommune efter godkendelsesmodellen, medhold i, at Brønderslev Kommune ikke har foretaget en beregning af afregningsprisen, som kommunen var forpligtiget til efter serviceloven, og at kommunens anvendte afregningspriser i årene 2016-2020 ikke var retvisende. Vestre Landsret tilkendte som følge heraf Blæksprutten A/S en skønsmæssigt fastsat erstatning på 5 mio. kr.

Vestre Landsret har lagt til grund, at det følger af serviceloven, at Brønderslev Kommune skal beregne afregningspriserne, og fyldestgørende skal kunne dokumentere beregningsgrundlaget for sine afregningspriser. Derudover er Brønderslev Kommune også forpligtet til at sikre en løbende justering og kontrol af afregningspriserne. Endeligt fastslår Vestre Landsret, at Blæksprutten A/S har krav på erstatning for hele perioden 2016-2020, da Brønderslev Kommune ikke har foretaget prisfastsættelsen i overensstemmelse med serviceloven og ikke med passende mellemrum har foretaget en efterberegning af afregningsprisen.   

Selve tabsopgørelsen er anket til Højesteret, da Blæksprutten ønsker Højesterets stillingtagen til erstatningens størrelse. 

Sagen for Vestre Landsret illustrerer de vanskeligheder, der er forbundet med at dokumentere, hvad den korrekte afregningspris ville have været. Højesterets afgørelse i sagen kan få afgørende betydning for de private leverandørers muligheder for at opnå retvisende afregningspriser.

Model skal forhindre priskrig, men har modsatte effekt
Advokat Rikke Slavensky indledte med at understrege, at hun naturligvis ikke kunne udtale sig om klientfortrolige informationer og fokuserede derfor på rammerne for godkendelsesmodellen og selve dommen i sit oplæg. Dommen understreger, at der er opstået et paradoks omkring godkendelsesmodellen. Idéen med modellen er, at der ikke skal ske forskelsbehandling eller ske konkurrenceforvridning mellem den kommunale og private leverandør, men at den private leverandør blot afregnes med den pris det koster for den kommunale leverandør at levere samme ydelse og samme kvalitet. Alligevel er det netop kommunens beregning af afregningsprisen, der har medført sagen mod Brønderslev Kommune.

Når omkostningerne skal gøres op, skal kommunerne lave en kalkulation for hver kategori. Det gælder direkte omkostninger, som løn til personale i den kommunale hjemmepleje, pension, indkøb af råvarer, materialer samt tjenesteydelser, og indirekte omkostninger som lejeomkostninger, lokaler stillet rådighed, lønudgifter til f.eks. administrativt personale og forrentning på aktiver.  

Disse omkostninger skal findes på kommunens egne konti, og det giver vanskeligheder. Det kan skyldes, at medarbejderne er fordelt på forskellige områder, og at konteringen foregår på forskellig vis fra område til område. Kommunerne skal også have styr på deres egen tid, hvilket også giver udfordringer i praksis hos kommunerne

Derudover fremhævede advokat Rikke Slavensky behovet for, at kommunerne løbende efterberegner priserne, og ikke nødvendigvis blot én gang om året. I denne forbindelse slog Vestre Landsret fast, at det ikke er tilstrækkeligt blot at foretage en pris- og løntalsfremskrivning af afregningspriserne. Afslutningsvist fremhævede advokat Rikke Slavensky, at det er kommunerne der skal dokumentere beregningen af afregningspriserne.

Retssag kan ikke stå alene – der er behov for større ændringer
Også Dansk Erhverv var repræsenteret på mødet ved markedschef, Morten Jung, som fortalte om det politiske arbejde for at sikre en fair og gennemsigtig prissætning. Han fremhævede, at retssagen er et klart skridt i den rigtige retning, men at der stadig venter et stort arbejde med at sikre prisgennemsigtighed i kommunerne, da kommunerne stadig tolker Indenrigs- og Boligministeriets vejledning for omkostningskalkulation forskelligt:

”Vejledningen er sådan set god nok på papiret, men den kan godt være svær at tolke på. Fortolkningen af servicelovens §92, stk. 5, er nemlig meget forskellig fra kommune til kommune, når der skal genberegnes. Det kommer til udtryk, når kommuner tolker, at genberegninger skal foretages en gang om året, hvilket efter vores bedste overbevisning ikke er i tråd med, hvordan vejledningen bør fortolkes. Der har vi en opgave med at gøre opmærksom på, at afregningsprisen løbende skal reguleres, og derfor skal vi have en uvildig klageinstans under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som hurtigt kan afgøre de sager.”, sagde Morten Jung og tilføjede, at der fra Dansk Erhvervs side arbejdes hårdt på at sikre en permanent politisk løsning:

”Sagen har høj prioritet for os, og vi arbejder intenst i de enkelte kommuner, hvor vores medlemmer oplever uigennemsigtig prissætning. Men skal vi ændre på de grundlæggende strukturer, så er det i sidste ende en Christiansborgbeslutning, og derfor har vi en god og konstruktiv dialog med flere af Folketingets partier om at sikre en varig løsning”.