Har navnet på din virksomhed eller dit produkt tilstrækkeligt særpræg til at udgøre et varemærke?

I en ny afgørelse har Sø- og Handelsretten taget stilling til ”VVS-eksperten” og vendt tommelfingeren nedad. 

 

Overordnede principper for stiftelse af en varemærkeret i Danmark 
En ret til et varemærke stiftes i Danmark typisk ved enten en registrering hos Patent- og Varemærkestyrelsen eller blot ved en erhvervsmæssig ibrugtagning. For at kunne blive registreret som enten et figurmærke eller ordmærke (eller begge dele), kræver det, at ordet eller figuren har særpræg. Har det ikke det, afvises registreringen. Særprægskravet gælder også for de varemærker, der stiftes ved ibrugtagning. Har mærket ikke det fornødne særpræg ved ibrugtagningen, stiftes retten først, når og for så vidt der skabes særpræg gennem mærkets anvendelse (”indarbejdelse”).

Dansk Erhverv fik eksempelvis i første omgang for mange år siden, afslag på sin varemærkeansøgning, idet ordmærket ”Dansk Erhverv” var for generisk et udtryk og manglede særpræg. Det lykkes dog efterfølgende at føre tilstrækkelig dokumentation for, at der var skabt et særpræg ved at ordmærket i høj grad forbandtes med vores organisation. Det var ikke længere en artsbetegnelse, men et kendetegn for vores ”ydelser/varer”. Samme problemstilling var genstand for afgørelsen i Sø- og Handelsretten.

Afgørelsen fra Sø og Handelsretten 

Sø- og Handelsretten indleder med følgende bemærkninger: 

"Ved afgørelsen af, om et varemærke har fået særpræg som følge af den brug, der er gjort deraf, skal den kompetente myndighed foretage en samlet vurdering af de elementer, som kan godtgøre, at varemærket er blevet egnet til at identificere den pågældende vare som hidrørende fra en bestemt virksomhed og dermed til at adskille denne vare fra andre virksomheders. 

...

Ved vurderingen af særpræget ved det varemærke, hvorom der indgives ansøgning om registrering, kan der  tages hensyn til varemærkets markedsandel, intensiteten, den geografiske udstrækning og varigheden af brugen af dette varemærke, størrelsen af de investeringer, som virksomheden har foretaget for at fremme varemærket, den andel af de relevante omsætningskredse, der identificerer produktet som hidrørende fra en bestemt virksomhed på grund af varemærket samt erklæringer fra industri- og handelskamre eller andre faglige sammenslutninger.” 

Selv om VVS Eksperten A/S havde fremlagt rigeligt med beviser for, at der ikke længere måtte formodes at foreligge en artsbetegnelse, nåede Retten frem til følgende konklusion: 

”Efter en samlet vurdering og under hensyn til de strenge beviskrav, der stilles, finder retten det således ikke godtgjort, at ordet »VVS-Eksperten.dk« i den relevante omsætningskreds overvejende blev opfattet ikke som en artsbetegnelse, men som et kendetegn for VVS-Eksperten A/S' VVS-artikler og VVS-værktøj. Sagsøger har derfor ikke med den forelagte dokumentation og bevisførelse godtgjort at have opnået varemærkeret ved indarbejdelse til ordmærkerne »VVS-Eksperten.dk« eller »VVS-Eksperten«. 

Retten finder heller ikke grundlag for, at betegnelserne har et sådant særpræg eller var således indarbejdede, at de må karakteriseres som forretningskendetegn efter markedsføringslovens § 22."

Dansk Erhverv vurderer
Dommen viser, at det er forbundet med en stor risiko, hvis man bruger generiske begreber som sit virksomhedsnavn (ordmærke), og at man – hvis man alligevel ønsker at gå den vej- gør klogt i at koble ordmærket sammen med en speciel skrift/logo, således at der samlet set bliver tale om et figurmærke.