Ikke handicappet trods to års sygdom

En medarbejder med 28 års anciennitet blev opsagt efter to års sygdom og forsøg på omplacering og tilpasning. Da medarbejderen ikke blev fundet handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, og det i øvrigt var sagligt at opsige ham, var der ikke grundlag for en godtgørelse.

Reglerne om handicap
Forskelsbehandlingsloven beskytter handicappede personer mod afskedigelse eller forringelse af deres ansættelsesvilkår. Beskyttelsen indebærer, at en virksomhed ikke må lægge vægt på en medarbejders handicap ved beslutning om afskedigelse eller vilkårsændring.

En medarbejder er handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, hvis vedkommende har en lidelse, der medfører en funktionsnedsættelse, som forhindrer vedkommende i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre, og funktionsnedsættelsen er af lang varighed.

Det er medarbejderen, som skal løfte bevisbyrden for, at vedkommende er handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand.

Sagen kort
Sagen drejede sig om en medarbejder, der var beskæftiget på en fabrik, hvor han havde været ansat i 28 år. Op til opsigelsen havde han været fuldtidssygemeldt i tre længere perioder, der tilsammen varede næsten 13 måneder. Herudover var medarbejderen i perioder deltidssygemeldt i sammenlagt ca. et år. Den første periode med fuldtidssygemelding skyldtes en hudinfektionssygdom, den næste periode skyldtes diskusprolaps, og den sidste periode skyldtes rygproblemer.

Der forelå ikke lægelige oplysninger i sagen, som kunne belyse, hvorvidt de to ryglidelser havde en sammenhæng, eller hvorvidt en operation kunne afhjælpe lidelserne. Derudover forelå der ikke en prognose for medarbejderens mulighed for at genoptage arbejdet.

Arbejdsgiveren forsøgte at omplacere medarbejderen, men det kunne ikke lade sige gøre dels på grund af medarbejderens helbredsmæssige udfordringer, dels fordi medarbejderen manglede relevante kompetencer. Medarbejderen blev derfor opsagt på grund af det langvarige sygefravær.

Afgjort ved faglig voldgift
Opmanden i den faglige voldgift konstaterede, at det på baggrund af sagens manglende lægelige oplysninger ikke kunne afgøres, om medarbejderens manglende mulighed for at arbejde udelukkende skyldtes ryglidelserne. Det kunne heller ikke afgøres, om det var samme sygdom hele forløbet igennem, ligesom det ikke kunne vurderes, hvordan sygdommen fortsat ville forløbe. Derfor fandt opmanden det ikke bevist, at medarbejderen var handicappet på tidspunktet for afskedigelsen.

Opmanden konstaterede herudover, at virksomheden havde forsøgt at omplacere medarbejderen og dermed truffet hensigtsmæssige foranstaltninger. Virksomheden havde altså godtgjort, at det ikke var muligt at beholde medarbejderen uden at pålægge arbejdsgiveren en uforholdsmæssig stor byrde. Forskelsbehandlingsloven var derfor ikke overtrådt.

Endvidere var opsigelsen saglig begrundet i medarbejderens langvarige sygefravær og hensynet til driften i virksomheden, da virksomheden havde forsøgt at omplacere og tilpasse arbejdet til medarbejderen.

Dansk Erhverv bemærker
Afgørelsen viser, at det uanset et meget langvarigt sygefravær ikke er givet, at en medarbejder er handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand. Det er medarbejderens opgave, at løfte bevisbyrde for dette, og det kan være særdeles vanskeligt uden lægelige oplysninger.

Hvis der er risiko for, at en medarbejder kan være handicappet i forskelsbehandlingslovens forstand, bør arbejdsgiveren dog – så vidt muligt – forsøge at foretage relevante tilpasningsforanstaltninger. Fx i form af omplacering og/eller reduktion af arbejdstiden, da dette også kan have betydning for den almindelige saglighedsvurdering.

Dansk Erhverv opfordrer sine medlemmer til at søge rådgivning ved opsigelse af langtidssygemeldte medarbejdere.