Gemt

Logistikanalysen 2021: De danske netbutikker forventer pakkeboom

08. september 2021

3 ud af 4 netbutikker vurderer, at de i løbet af de næste tre år vil fordoble antallet af pakker. Det viser Dansk Erhvervs logistikanalyse, der også kaster lys over netbutikkernes største logistik-udfordringer. 

Hvis logistikvirksomhederne troede, at de kunne puste ud efter en voldsom corona-periode, kan de godt tro om og i stedet snøre løbeskoene. 

I Dansk Erhvervs nye logistikanalyse svarer 3 ud af 4 netbutikker nemlig, at de forventer at sende dobbelt så mange pakker i løbet af de næste tre år, som de gør nu. 

”Det er en voldsom udmelding, især fordi den kommer i halen på coronakrisen, som har betydet stor fremgang i rigtig mange netbutikker. Jeg tror dog, at optimismen er ganske realistisk,” siger Jens Wedenborg, chefkonsulent Dansk Erhverv. 

Optimismen og troen på egne evner viser sig ikke kun ved forventningerne til fremtiden. Næsten halvdelen (46%) af virksomhederne i analysen er nemlig af den opfattelse, at deres logistikløsning giver dem en konkurrencemæssig fordel ift. de nærmeste konkurrenter. Der er dog stor forskel alt efter, hvilken størrelse netbutikken har; de store er enige, mens de mindre er mere usikre. 

Fragtpriser og vokseværk udfordrer 

Trods optimismen er der er også udforinger for netbutikkerne. Den primære udfordring er håndtering af lagerkapacitet som f.eks. lagerplads og personale - en typisk konsekvens af vokseværk.  

I år svarer hver tredje netbutik også, at fragtpriserne presser dem. 

”Omvendt så tyder det på, at virksomhederne har fået bedre styr på it-systemerne og håndteringen af pakker til udlandet,” siger Jens Wedenborg.  

Eksporten vokser  

Netop pakkerne til udlandet får en større og større betydning for de danske netbutikker. Siden 2018 er andelen med stor eksport (>25%) vokset fra 18 – 30%.

 

”Det er en yderst positiv nyhed. Især fordi vi ved, at forbrugerne skruer lidt ned for handlen i udenlandske netbutikker. Vi er ved at sikre en bedre e-handelsbalance, og det er godt,” konstaterer Jens Wedenborg .  

Hent hele analysen 

Logistikanalysen gør dig klogere på, hvilke logistikløsninger virksomhederne bruger, hvor mange der har automatiseret lageret, om flere flytter lagerdriften til udlandet og meget, meget mere. Log ind for at hente den. 

 

 

  

Kræver medlemskab

Du skal være logget ind for at få adgang til artiklen

Det er kun medlemmer af Dansk Erhverv, der har adgang til vores artikler og værktøjer.

Endnu ikke bruger? Opret dig

Kontakt os

Digital Handel

Jens Wedenborg

Chefkonsulent
Politik og Analyse

Simon Bjerremann

Chefkonsulent