Manglen på arbejdskraft er akut og breder sig nu til flere brancher

Kommentar af Tore Stramer, cheføkonom, Dansk Erhverv:

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at manglen på arbejdskraft steg yderligere i september. I bygge og anlægssektoren melder 48% af virksomhederne nu om mangel på arbejdskraft. Det er det højeste niveau i statistikkens levetid siden 2005.

Men også i serviceerhvervene er manglen på arbejdskraft ekstremt høj i øjeblikket. Hele 33% af servicevirksomhederne meldte om mangel på arbejdskraft i september, hvilket er et rekordhøjt niveau.

Problemerne er særligt voldsomme hos hotellerne, hvor det nu er 82%, der melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Manglen på arbejdskraft er også voldsomt høj hos landets restauranterne, hvor 65% melder om mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Der er dertil tegn på, at manglen på arbejdskraft nu er ved at brede sig til flere brancher. Den største stigning ses hos forlag, tele og it, hvor andelen er steget fra 21% til 32%. Dertil melder 61% af virksomhederne inden for rengøring o.a. operationel service (herunder vikarbureauer) om mangel på arbejdskraft.

Genåbningen har ført til en voldsom mangel på arbejdskraft
Den kraftige stigning i manglen på arbejdskraft skal ses i sammenhæng med, at beskæftigelsen er sprunget kraftigt i vejret i kølvandet på genåbningen. Mange virksomheder har skulle genansætte på samme tid, og inden for en kort periode, hvilket har gjort det mere vanskeligt at rekruttere ny arbejdskraft. Det gælder særligt bl.a. hotellerne, restauranterne, rengøringsfirmaerne mv., der var hårdest ramt af vinterens restriktioner.

Flere hoteller og restauranter er nu i den kedelige situation, at de blive nødt til at holde lukkedage og køre for nedsat kraft på grund af en akut mangel på arbejdskraft. Det er mildt sagt meget uhensigtsmæssigt, da mange hoteller og restauranter fortsat kæmper med at komme på fode efter coronakrisens rasen.

Man kan selvfølgelig krydse fingrer, og håbe på at den nuværende meget høje mangel på arbejdskraft forsvinder af sig selv hen over efteråret. Det er dog i vi vores optik en helt forkert strategi, da den akutte mangel på arbejdskraft udgør en alvorlig trussel mod genopretningen af dansk økonomi.

Der er endnu ikke håndfaste tegn på, at presset på arbejdsmarkedet for alvor er begyndt at lette. Tværtimod slås der fortsat et rekordantal ledige stillinger op og de daglige ledighedstal falder fortsat stødt.

Behov for politisk handling nu og her
Den akutte mangel på arbejdskraft sender en hård presbold til regeringen op til åbningen af Folketinget i næste uge. Manglen på arbejdskraft er blevet katapulteret ind på toppen af efterårets politiske to-do-liste.

Der er brug for politisk handling nu og her, der øger udbuddet af arbejdskraft i den private sektor for at afværge en truende overophedning af dansk økonomi.

Der er først og fremmest brug for en målrettet og effektiv stramning af finanspolitikken. Temperaturen bør særligt dæmpes i byggesektoren, der i øjeblikket læner sig op af den værste overophedning siden årerne op til finanskrisen. Politikerne bør reducere de offentlige bygge og anlægsinvesteringer yderligere samtidig med at håndværksdelen i boligjobordningen bør fjernes.

Dertil er det tvingende nødvendigt, at regeringen igen får nedbragt beskæftigelsen i det offentlige til niveauerne før corona-epidemien ramte. Den offentlige beskæftigelse er steget med godt 24.000 personer siden marts 2020 og befinder sig nu et rekordhøjt niveau.

Det er ikke holdbart i en situation, hvor det private arbejdsmarked skriget på arbejdskraft. Regeringen bør nu med sikker og fast hånd få nedbragt den offentlige beskæftigelse til et niveau, der er sammenligneligt med tiden før corona-epidemien. I øjeblikket forventer Finansministeriet kun et beskedent fald i den offentlige beskæftigelse på 3.000 personer i 2022, hvilket langt fra er nok.

Endelige er der brug for at lempe virksomhedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft. En øget tilstrømning af udenlandsk arbejdskraft er en vigtig ventil, der vil kunne mindste det nuværende meget høje tryk på arbejdsmarkedet. Konkret bør beløbsgrænsen reduceres fra ca. 445.000 kr. til 360.000 kr. Beløbsgrænsen angiver den årlige løn, der kræves for, at udenlandske arbejdstagere uden for EU kan tage imod et jobtilbud i Danmark uden skelen til jobtype. Dertil bør skal adgangen til faglært arbejdskraft via positivlisten lempes og de bureaukratiske udfordringer ved rekruttering uden for EU minimeres.