Gemt

Mærkningssordning skal styrke digital ansvarlighed

04. april 2022

I en tid, hvor det russiske angreb på Ukraine har bragt krig til Europa, ser vi tydeligt, at krig i dag ikke kun udspiller sig i den fysiske verden, men også i den digitale. Derfor er det endnu vigtigere end før, at danske virksomheder ser deres it-sikkerhed efter i sømmene for i modsætning til krig på landjorden, kender cyberkrig ikke til landegrænser.

Krigen i Ukraine vækker dystre minder fra 2017, hvor et cyberangreb rettet mod Ukraine blandt andet ramte rederigiganten Mærsk og resulterede i den formentlig dyreste sikkerhedshændelse i Danmarkshistorien. Derfor har mange virksomheder også fulgt situationens udvikling de seneste måneder og indført ekstra sikkerhedstiltag.  

Men der er brug for, at flere i erhvervslivet tager truslen seriøst for der er faktisk grund til at være bekymret. Ifølge en analyse udarbejdet af Erhvervsstyrelsen har 40 pct. af de danske SMV’er et utilstrækkeligt digitalt sikkerhedsniveau i forhold til deres risikoprofil og 24 pct. af de danske SMV’er anvender ikke de to helt basale it-sikkerhedsforanstaltninger som opdatering af styresystemer og backup af data - men heldigvis er der hjælp at hente.  

Med en ekstrabevilling på 50 mio. kr. kunne SMV:Digital den 17. marts lancere en pulje, hvor SMV’er kan søge om et tilskud på 50.000 kr. til privat rådgivning om digital sikkerhed. Tilskuddet kan fx bruges til at gennemgå virksomhedens digitale sikkerhedsniveau og implementere løsninger der kan forbedre sikkerheden. En konkret mulighed er at bruge D-mærkets rammeværk som udgangspunkt for arbejdet. Ved at leve op til D-mærkets krav om god it-sikkerhed og ansvarlig og etisk brug af data kan virksomheder synliggøre deres sikkerhedsniveau og ansvarlig dataanvendelse overfor deres kunder. Det er godt for forretningen og giver mere tryghed hos kunderne.  

Læs mere om ordningen her.

Hvad er D-mærket?

D-MÆRKET Danmarks nye mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse D-mærket tydeliggør hvilke virksomheder, der udviser digital ansvarlighed og giver dermed både forretningsværdi til virksomhederne, tryghed til forbrugerne og skaber et stærkere digitalt Danmark. Industriens Fond står bag D-mærket i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk. D-mærket støttes af Erhvervsstyrelsen og er en uafhængig privat organisation. 

Kontakt

Teknologi, Digitalisering & Tele

Frederikke Rosendal Egede Saabye

Fagchef for digitalisering