Mød Konfront: Når samfundsiværksætteri bliver til offentlig innovation

Det er med god grund, at Anne Kristine Schwartzbach er på listen over Dansk Erhvervs ’25 kvindelige iværksættere du bør kende’ i 2022. Hun er stifter og direktør af iværksættervirksomheden Konfront, og som uddannet speciallærer, hvor hun har arbejdet med børn med forskellige udfordringer, satte hun sig for at udvikle en digital platform med værktøjer til fagpersoner, der arbejder med børn og unge, som har brug for støtte til at øge deres mentale sundhed. 

Anne Kristine Schwartzbach forlod den trygge lønmodtagertilværelse for at forfølge ideen på egen hånd, og på trods af visse udfordringer, og gennem en vedholden og ihærdig indsats, findes Konfronts trivselsplatform i dag på mange danske skoler. Visionen om at løfte et samfundsansvar og forebygge børns mistrivsel gennemsyrer i dag virksomhedens virke – og Konfront er derfor et skoleeksempel på, hvordan samfundsiværksætteri kan blive til offentlig innovation. 

Anne Kristine Schwartzbach, stifter og direktør af Konfront 

I 2016 fik Anne Kristine Schwartzbach øjnene op for det visuelle univers, der ifølge hende besidder et stort potentiale til at hjælpe børn med at forebygge mental mistrivsel. I hendes daværende job som special lærer stod hun i spidsen for et projekt, der bestod i at filme nogle skoler, som børn med massivt skolefravær skulle indsluses i igen, og vise børnene videoerne hjemme i deres isolerede verden med hjælp fra VR-teknologi. Formålet var at omstrukturere børnenes tanker fra at tro, at det er farligt at gå i skole, til at gøre det trygt og kendt på forhånd. Dermed blev de pædagogiske og psykologiske redskaber bragt sammen med det teknologiske univers, i en kombination der ikke hidtil havde eksisteret

Et urørt marked
I takt med, at Anne Kristine Schwartzbach fik lov at køre projektet sideløbende med sit faste job, erfarede hun, hvordan værktøjet havde en utrolig effekt på børnene. Det var også derfra hun fandt ud af, at kombinationen af de psykologiske og teknologiske værktøjer faktisk var et urørt marked med et stort uforløst potentiale. Hun begyndte derfor at undersøge, hvilke muligheder der lå inden for den verden, og ikke længe efter skete der noget drastisk i stifterens tilværelse:  

 ”Jeg sad til en MUS-samtale, hvor min leder spurgte ind til, hvordan jeg gerne ville udvikle mig personligt. Der kunne jeg bare mærke, at jeg havde lyst til prøve noget nyt. Så jeg sagde mit job op til samtalen. Det var egentlig ikke planlagt, men jeg kunne mærke, at det var den rigtige vej for mig.”  

Anne Kristine Schwartzbach stod således uden indkomst, med tre børn, et hus og en mand. Det faste økonomiske fundament var dermed også væk, uden anelse om, hvad fremtiden skulle byde på. 

Fra skolelærer til direktør 
Fra, at der blev taget hul på en ny tilværelse som iværksætter, og til, at Konfront blev stiftet, gik der ikke længe. For flere investorer kunne se potentialet i hendes idé, og herfra handlede det ellers bare om at komme ud og sælge produktet. Her var det især spørgsmål såsom, hvem der kunne få størst gavn af platformen, og hvordan man bedst overbeviser kunderne om, at Konfront kan gøre en stor forskel for dem, der huserede hos iværksætteren.  

Konfront opstod således på baggrund af idéen om at bekæmpe børns mentale mistrivsel gennem et digitalt værktøj. Platformen fungerer i dag som en abonnementsbaseret tjeneste, der anvendes af fagpersoner, som kan tilgå forskellige specialpædagogiske metoder til brug i deres arbejde med børn og unge – eksempelvis i klasseværelset eller i samtalen med enkelte børn med mistrivsel. Anne Kristine Schwartzbach har dermed ikke lærertitlen øverst på CV’et længere, for hvad der startede som et projekt sideløbende med hendes job som lærer, ender med en vækstende iværksættervirksomhed, hvor hun påtager sig titlen som direktør, stifter og en af de få kvindelige iværksættere, man kan finde i tech-branchen i dag. 

Det offentlige bør gøre adgang til etablering af samarbejde nemmere
De første salg til fire store offentlige kunder blev startskuddet på en rejse, der kaster Konfront direkte ud i et offentligt-privat samarbejde, der for en nystartet samfundsiværksætter kan være et vanskeligt marked at træde ind på. Konfronts kernekunder er offentlige institutioner og det var derfor altafgørende for startuppen, at de første kommuner validerede Konfronts produkt, hvilket sidenhen har ledt til flere aftaler med kommuner i hele landet. 

På trods af corona, har Konfront formået at fordoble sin omsætning hvert år, og består i dag af otte medarbejdere med alt fra psykologisk baggrund, til udviklere og digitale designere. De er placeret på et charmerende kontor, beliggende i en af Københavns mest hyggelige gader. Anne Kristine skal derfor ikke længere have alle kasketterne på selv. 
Konfront har for nylig lukket en investeringsrunde, hvor tre nye investorer er kommet med om bord, og kunderne gentegner med stor tilfredshed. Stifteren påpeger, at en stor styrke ved præcist deres medarbejdersammensætning er, at de netop på grund af deres uddannelsesmæssige erfaringer, nemt kan sætte sig i brugerens sted. Det gør samarbejdet og introduktionen til platformen langt smidigere.

Samarbejde med det offentlige er ikke helt uproblematisk 
Konfront er lykkes med at indgå et innovationspartnerskab med det offentlige. At have det offentlige som kunde forekommer dog ikke helt uproblematisk, da der er en række barrierer, som komplicerer det tværgående samarbejde.  

”De offentlige medarbejdere eller fagprofessionelle, der arbejder med børn og unge mennesker, har i forvejen rigtig travlt. Mange har også for travlt til at tage et nyt system som vores, ind. Når man har travlt er det nemmeste at gøre som man plejer. Men de ved jo ikke, at vores løsning faktisk kan gøre deres hverdag meget nemmere. Så fra at vi får dem overbevist og til, at de faktisk prøver det af, er en proces der kan vare helt op mod to år. Men vi er tålmodige og ved, at de nok skal vende tilbage” udtaler Anne Kristine Schwartzbach.  

Den nævnte problematik er noget, som størstedelen af iværksættere, der ønsker at sælge til det offentlige, støder på. Det er ærgerligt, da social innovation er strengt nødvendigt for at kunne optimere løsningerne i det offentlige. Dertil investerer iværksættere deres egne penge i at innovere på alle borgeres vegne og gøre en forskel for det offentlige. Anne Kristine Schwartzbach efterlyser derfor en mere åben kultur over for det offentlig-private samarbejde: 

“Der er jo en kæmpestor gensidig afhængighed, når man indgår i et offentlig-privat samarbejde. Det vi vil, er jo at bidrage til at løfte det enorme samfundsansvar, der eksisterer på området omkring mistrivsel hos vores børn og unge. Det ved vi også er i det offentliges interesse, så det bør være nemmere at etablere et samarbejde.”  

Status quo driver ikke samfundsudviklingen 
Når en dansk startup udvikler et nyt produkt, målrettet offentlige institutioner, er det altafgørende, at virksomheden får lov at teste eller sælge sin løsning til en offentlig partner.

Men tal fra Dansk Erhverv viser, at hele 23 procent af danske startups mangler information om, hvordan offentlige udbud fungerer. Selvom det kan være svært for danske iværksættervirksomheder at få offentlige kunder, er det en utrolig stabil forretning når de først har fået dem. De tegner aftaler af flere års varighed med stabil betaling og god feedback på produktet. Men samfundsiværksætteri virker først, når det offentlige har modet og tilliden til virksomhederne, for de forvalter med et stort ansvar. Derfor kan det godt give mening, at man træffer de sikre valg og gentegner med de samme virksomheder hvert år – men hvis der ikke tillades nye leverandører til offentlige løsninger, innoveres samfundet ikke til det bedre. Status quo bidrager ikke med nye løsninger til, hvordan samfundet udvikles og det er således vigtigt, at staten og kommunerne i højere grad tør tage chancen med de danske startups, som de har gjort med Konfront.