Hvordan skal godtgørelse til ansat i fleksjob udmåles efter forskelsbehandlingsloven?

En godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven til en medarbejder i fleksjob, skal som udgangspunkt fastsættes ud fra virksomhedens faktiske lønudgift i ansættelsesforholdet, således at der ved udmåling ikke skal medregnes fleksløntilskud fra kommunen. Dansk Erhverv førte sagen for arbejdsgiveren.

Det siger reglerne
Det følger af fast retspraksis, at godtgørelser efter forskelsbehandlingsloven fastsættes til et vist antal måneders løn. Typisk fastsættes godtgørelsen til 6, 9 eller 12 måneders løn.

En principiel tvist har de senere år været, om godtgørelsen til flekjobbere skal fastsættes med udgangspunkt i den samlede månedsløn inkl. tilskuddet fra kommunen, eller med udgangspunkt i den mindre, faktisk udbetalte månedsløn fra virksomheden. Tvisten er opstået som følge af de ændrede fleksjobregler, der har været gældende siden 2013. Efter de nye regler betaler virksomheden en løn til medarbejderen, og kommunen udbetaler fleksløntilskuddet direkte til medarbejderen. Før ændringen betalte virksomheden begge dele til medarbejderen og blev kompenseret af kommunen for flekløntilskuddet.

Opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven
I sagen opsagde virksomheden en butiksassistent, der var ansat i fleksjob med en arbejdstid på 2½ time om ugen. Opsigelsen var begrundet i virksomhedens behov for at nedbringe lønudgifterne. Der var enighed mellem parterne om, at butiksassistenten led af et handicap, og dette var også grunden til, at hun var blevet visiteret til et fleksjob. Fleksjobbet var etableret efter de fleksjobregler, der trådte i kraft 1. januar 2013. På opsigelsestidspunktet havde kvinden lidt under 2 års anciennitet, og hendes månedsløn fra virksomheden udgjorde ca. 1.550 kr.

Det principielle spørgsmål i sagen var, om der ved fastsættelsen af godtgørelsen i henhold til forskelsbehandlingsloven skulle tages udgangspunkt i den overenskomstmæssige løn, alternativt den faktiske løn tillagt flekslønstilskudet, eller om der skulle tages udgangspunkt i den mindre, faktisk udbetalte månedsløn fra virksomheden.  

Butiksassistentens fagforening gjorde under sagen bl.a. gældende, at en udmåling alene på baggrund af den faktisk udbetalte løn ville være i strid med EU-retten, da den ville udgøre forskelsbehandling af de handicappede, der var blevet tilkendt et fleksjob efter den 1. januar 2013 i forhold til de fleksjobbere, der var omfattet af den ”gamle” fleksjobordning (de regler der var gældende før 1. januar 2013).

Landsrettens dom
Landsretten fandt, at opsigelsen var i strid med forskelsbehandlingsloven, og at butiksassistenten havde ret til en godtgørelse.

Landsretten anførte, at udgangspunktet efter fast retspraksis er, at godtgørelse skal udmåles i forhold til den løn, der faktisk udbetales virksomheden. Landsretten fandt herefter, at det var bedst stemmende med den hidtidige praksis for udmåling af godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven, at godtgørelsen blev fastsat med udgangspunkt i virksomhedens faktiske lønudgift i ansættelsesforholdet, således at der ved udmåling ikke skulle medregnes fleksløntilskud fra kommunen.

Landsretten fandt dog, at godtgørelsen i det konkrete tilfælde skulle fastsættes skønsmæssigt, da butiksassistentens løn uden fleksløntilskuddet var så lav, at godtgørelsen ikke ville leve op til det EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen blev på den på den baggrund fastsat til 30.000 kr.

Byretten var kommet til samme resultat.

Dansk Erhverv bemærker
Dansk Erhverv er tilfreds med dommen, der fastslår, at godtgørelser til ansatte i fleksjob opgøres med udgangspunkt i den løn, som virksomheden betaler til medarbejderen, uden at indregne det fleksløntilskud, som medarbejderen modtager fra kommunen.

Landsretten fastsatte dog i den konkrete sag skønsmæssigt godtgørelsen til 30.000 kr., da godtgørelsen ellers ville blive så lav, at den ikke ville leve op til det EU-retlige princip om, at sanktionen skal virke afskrækkende. Såfremt godtgørelsen var blevet udmålt i overensstemmelse med udgangspunktet, ville den alene have udgjort ca. 14.000 kr.

Dansk Erhverv førte sagen for virksomheden.

Nyheden er baseret på Østre Landsrets dom af 14. december 2022 i sag BS-47157/2020-OLR.