Gemt

Ikrafttrædelse af krav til digitale standard bogføringssystemer udskydes

14. december 2022

Erhvervsstyrelsen har tidligere annonceret en forventet tidsplan for ikrafttrædelse af krav til digitale bogføringssystemer. Regler, der har været annonceret til at gælde fra den 1. januar 2023, vil først træde i kraft på et senere tidspunkt.  


For udbydere af digitale standard bogføringssystemer betyder ændringen,
 

  • at de endnu ikke er forpligtet til at omstille deres nuværende bogføringssystemer til de krav, der var i offentlig høring i oktober. 
  • at der fortsat kan ske ændringer af kravene til digitale standard bogføringssystemer, hvorfor udbydere bør afvente de endelige regler, inden de påbegynder eventuelle tilpasninger af deres systemer. 
  • at det ikke er muligt at anmelde et standardbogføringssystem til Erhvervsstyrelsen mhp. registrering heraf fra den 1. januar 2023. 
  • at Erhvervsstyrelsen ikke kan registrere bogføringssystemer fra den 1. januar 2023. De nærmere regler om tidspunkter for anmeldelse og registrering vil blive fastsat i anmeldelsesbekendtgørelsen, som også afventer regeringsdannelsen. 

For virksomheder omfattet af bogføringsloven betyder ændringen, at det ikke er muligt fra 1. januar 2023 at finde en liste over registrerede standard bogføringssystemer på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. 

Mere info om, hvornår de nye regler træder i kraft, kan du løbende finde her på siden.  

Du kan læse mere om den nye bogføringslov her.

 

Kontakt

Teknologi, Digitalisering & Tele

Frederikke Rosendal Egede Saabye

Fagchef for digitalisering