Kontantpligten presser erhvervsdrivende

Mange danske erhvervsdrivende er i disse tider ekstremt pressede. Oven i stigende energiregninger, to års coronarekstriktioner og udsigt til en recession, står de også overfor et stigende problem og tilhørende omkostninger, når det drejer sig om håndteringen af kontanter. Tre ud af fire virksomheder i detailhandlen oplever det som dyrt og tidskrævende at komme af med kontanter til banken. 

Flere og flere banker afviser at tage imod kontanter, eller sætter begrænsninger på, hvor mange kontanter man som virksomhed kan indbetale pr. måned. Døgnbokse til indlevering af kontanter er der også færre af.

Derudover har en række mindre virksomheder vanskeligheder ved at få en erhvervskonto i banken og ser sig derfor henvist til en konto i en neobank, der slet ikke håndterer kontanter. Alle disse faktorer betyder til sammen, at mange virksomheder har ændret adfærd, når det kommer til håndteringen af kontanter. Det kan skabe utryghed og farlige situationer.

Kontantpligten er synderen

Da virksomheder i Danmark er forpligtede til at tage imod kontanter, kan de erhvervsdrivende ikke takke nej, heller ikke, hvis der for eksempel bliver betalt for en kop kaffe med en 1.000-kroneseddel.

Når antallet af døgnbokse og banker der tager imod kontanter falder, samtidig med, at der bliver længere til disse, skaber det køer ved døgnbokse og automater, når erhvervsdrivende skal af med deres kontanter. Det er utrygt og usikkert at stå med mange tusinde kroner på sig og vente på at fodre dem i en bankautomat.

Flere forskellige løsninger 

Kontantpligten – men ikke kontanterne - bør afskaffes. Kontanter har fortsat en vigtig rolle, også for mange af vores medlemmer, og vil have det mange år frem over. Men det skal være frivilligt for virksomhederne, om de vil tage imod dem.

En undersøgelse fra Danske Erhverv viser, at omkring 90 % af virksomhederne fortsat helt eller delvist vil tage imod kontanter, selvom kontantpligten blev afskaffet. De samme tal ser vi på den anden side af Øresund, hvor de i Sverige ikke har en kontantpligt. Her viser en undersøgelse fra juni 2022, at 9 ud af 10 handlende inden for detailhandlen fortsat tager imod kontanter – samlet set er det dermed 88% der tager imod kontanter, fordelt på 93% inden for dagligvarehandlen og 83% inden for udvalgsvarehandlen.  

En afskaffelse af kontantpligten vil derfor ikke betyde, at supermarkeder, apoteker, tankstationer og kiosker overalt vil nægte at tage imod kontanter. Den frie konkurrence vil sikre, at langt de fleste erhvervsdrivende forsat tager imod kontanter. For de virksomheder, hvor problemet er størst, vil det imidlertid give mulighed for at takke nej til kontanter, hvis de vurderer det som gavnligt for deres forretning.

Som det mindre i det mere, skal virksomhederne som minimum have mulighed for at takke nej til 500- og 1000-kronesedler. Men det kan også være at give bestemte brancher, eller særlige typer af betalingsmodtagere, mulighed for at sige nej tak – enten direkte eller ved at udvide den allerede eksisterende dispensationsmulighed, som tidligere har været anvendt på midlertidige arrangementer.

Derudover vil det være fornuftigt at give en ensartet adgang for alle til at sige nej tak til kontanter i de mørke timer, fra kl. 18.00 til 08.00

Bankernes ansvar

Sidst men ikke mindst har bankerne også et ansvar for at afhjælpe dette problem. Der er i dag alene ca. 20 bankfilialer på landsplan der håndterer kontanter, Det skaber store udfordringer for butikkerne i forhold til at kunne købe byttepenge, og tilsvarende komme af med omsætningen igen. Der er derfor behov for, at de danske banker indgår i et sektorsamarbejde omkring håndteringen af kontanter, således at alle virksomheder og borgere gives adgang til at hæve og indsætte kontanter i en kasse i en bankfilial i nærheden af dem selv. Derudover kan det være nødvendigt for bankerne at fjerne eller ændre begrænsningen på, hvor mange kontanter man kan indbetale månedligt.