Få svaret: Må du sammenligne din pris med leverandørens vejledende pris?
Ja, det må du gerne, men du skal være forsigtig og opfylde en række betingelse. Dem gør vi dig klogere på her.
Vejledende pris betragtes som en markedspris
Det fremgår af Forbrugerombudsmandens retningslinjer for prismarkedsføring, at en sammenligning mellem din egen pris og den ”vejledende pris” vil blive opfattet som en sammenligning med en markedspris, og derfor er der en række betingelser, der skal være opfyldt før, at sammenligningen lever op til reglerne. Du kan derfor ikke uden videre sammenligne med en vejledende pris, som du eventuelt får oplyst fra din leverandør eller fra producenten.
Den vejledende pris skal være reel
Den første betingelse, der skal opfyldes er, at den vejledende pris skal være reel. Det betyder, at du skal kunne dokumentere, at et repræsentativt udsnit at det marked, som det er rimeligt og relevant at sammenligne dig med, rent faktisk sælger varen til den vejledende pris. Hvis der ikke nogen erhvervsdrivende, der sælger til den vejledende pris, vil det være vildledende, hvis du sammenligner din egen pris med den vejledende pris.
Yderligere krav til sammenligningen
De vejledende priser/markedspriser, som du sammenligner med, skal være indhentet samtidig eller umiddelbart op til din kampagnestart. Du kan altså ikke henvise til tidligere priser. Derudover er det et krav, at du i selve din annoncering skriver, hvornår du har indhentet sammenligningspriserne. Hvis du ved, at de priser, som du sammenligner dine egne priser med, vil blive sænket i tiden fra du indsamler dem til du begynder din egen annoncering, må du IKKE benytte dem som sammenligningsgrundlag.
Kontakt vores erhvervsjurister
Dansk Erhverv anbefaler, du er meget grundig, hvis du vælger at sammenligne med en vejledende pris eller en markedspris. Hvis du er medlem af Dansk Erhverv er du altid velkommen til at kontakte vores erhvervsjurister, hvis du har spørgsmål til reglerne om prismarkedsføring eller andre markedsføringsregler.
Bliv klogere
Succesfuld B2B leadgenerering gennem brug af data og effektivitet
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer990 kr.
Den moderne CMO: Branding, data og AI som vækstmotor
-
Medlemmer150 kr.
-
Ikke-medlemmer990 kr.
-
No show gebyr500 kr.
Grundkursus i konkurrenceret
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer990 kr.
-
No show gebyr500 kr.
Er du klar til offline betalinger? Sådan holder du salget kørende, når systemerne går ned
Nationalbanken anbefaler, at betalingsmodtagere forbereder sig på krisescenarier som for eksempel manglende internet og sikrer, at det er muligt at modtage betalinger, hvis det sker. Her får du et samlet overblik over, hvordan du kan gøre dig klar til en offline-situation, og hvordan ansvaret fordeles, når betalinger gennemføres offline i din fysiske forretning.
Få tre gode råd: Sådan mindsker du risikoen for søgsmål i USA
Selvom du ikke sælger direkte til de amerikanske forbrugere, kan du blive ramt af søgsmål. Her får du får tre gode råd, der kan reducere din risiko
Kontakt
Handel
Bo Dalsgaard
Fagchef for Forbrugeraftaler og Forbrugerklagesystemer