Spring til indhold

Nye tal: Iran-krisen banker forbrugertilliden i bund

23. april 2026

Forbrugernes forsigtige optimisme er blevet afløst af sortsyn som følge af krigen i Iran. Det er særligt de stigende priser på brændstof og gas, der bekymrer forbrugerne.

mand ved benzintank
Særligt prisen på brændstof bekymrer de danske forbrugere,.

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at forbrugertilliden var -18,6 i april. Det er lavere end i marts, hvor forbrugertilliden var -13,8.

April er den første måned, hvor vi kan se forbrugernes fulde reaktion på krigen i Mellemøsten og de kraftige prisstigninger på brændstof og gas.

Den lavere forbrugertillid skyldes markante fald i indikatorerne for forbrugernes vurdering af Danmarks nuværende økonomiske situation samt forbrugernes forventninger til Danmarks og familiens fremtidige økonomiske situation. Det fremgår desuden tydeligt, at forbrugerne har øget forventningerne til inflationen betragteligt, mens de samtidig har øget forventningerne til arbejdsløsheden om et år.

Krigen i Mellemøsten samt lukningen af Hormuzstrædet har fået priserne på brændstof og gas til at stige kraftigt. De højere priser på brændstof og gas suger købekraft ud af budgetterne hos mange forbrugere og har nu fået forbrugertilliden til at dykke.

Der er ingen tvivl om, at de kraftige prisstigninger på energi samt krigen i Mellemøsten har rystet de danske forbrugere. Forbrugerne var ellers lige begyndt at se lidt mere lyst på økonomien oven på et dystert 2025, men nu er optimismen desværre igen blevet suget ud af forbrugerne.

Det er bekymrende nyt for dansk økonomi, at forbrugernes optimisme dykker så kraftigt. For et par måneder siden forventede vi, at det var fremgang i privatforbruget, der ville bære en væsentlig del af væksten i dansk økonomi i år, men oven på de kraftige prisstigninger på energi og dykket i forbrugertilliden kan det være udfordret. Derfor er der ingen tvivl om, at de kraftige prisstigninger på energi vil tage toppen af væksten i år.

 

Flere artikler om forbrugerøkonomi

Nyhed

Nye tal: Iran-krisen banker forbrugertilliden i bund

Forbrugernes forsigtige optimisme er blevet afløst af sortsyn som følge af krigen i Iran. Det er særligt de stigende priser på brændstof og gas, der bekymrer forbrugerne.

Nyhed

Nye tal: Krigen i Mellemøsten rammer forbrugernes humør – og det kan blive meget værre

Mens prisen på brændstof og gas stiger, falder forbrugertilliden. Krigen i Mellemøsten påvirker allerede forbrugerne og kan ramme dansk økonomi hårdt, vurderer seniorøkonom i Dansk Erhverv, Kristian Skriver.

Nyhed

Ny fremgang i detailhandlen: Se, hvor væksten sker

Der er igen gang i kasseapparaterne: Detailsalget voksede ved årsskiftet og ligger nu mærkbart over efterårets niveau. I foråret vil salget vokse yderligere.

Nyhed

Nye tal: Julesalget voksede kraftigt trods lav forbrugertillid

Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at detailsalget faldt med 1,3 pct. fra november til december, når der korrigeres for priser, sæsonudsving samt effekten af handelsdage. Faldet fra november til december skal ses i lyset af at tallene er korrigeret for priser, sæsonudsving samt effekten af handelsdage.

Nyhed

Forbrugerne sænker forventningerne til deres e-handelsforbrug – se, om det gælder din branche

Forbrugernes dalende købsforventninger skal tages med et gran salt, pointerer Carsten Rose Lundberg fra Dansk Erhverv.

Kontakt