{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
07. december 2022
Af Tina Buur Johnsen
DMAen har til formål at forhindre, at gatekeeperplatformene kan (mis)bruge deres position til at opnå uberettigede fordele på bekostning af deres brugere, at erhvervsbruger, innovatorer og nystartede teknologivirksomheder får mulighed for at konkurrere uden at blive pålagt urimelige vilkår og betingelser, samt at forbrugerne får bedre mulighed for at skifte udbydere, direkte adgang til tjenester og mere rimelige priser. Nærværende nyhed har fokus på fordelene for erhvervsbrugerne.
Forordningen har dermed primært fokus på at gøre livet nemmere for brugerne af gatekeeper platformene, og samtidig at spare Kommissionen får flere års juridiske slåskampe.
Hvem bliver reguleret?
Gatekeeper platforme er tech-virksomheder der (i) har en betydelig indvirkning på det indre marked; (ii) udbyder en central platformstjeneste, der er en vigtige gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugerne, og (iii) har en grundfæstet og varig stilling i sine aktiver, eller det kan forventes, at virksomheden vil få en sådan stilling i nær fremtid.
Udpegningen som gatekeeper kan ske på baggrund af kvantitative kriterier – udgangspunktet – eller kvalitative kriterier, og ”centrale platformstjenester” er bl.a. online markedspladser; online søgemaskiner og webbrowsere.
Blandt de tech-virksomheder som utvivlsomt opfylder kriterierne og vil blive udpeget som gatekeepere er GAFMA (Alphabet (Google), Amazon, Meta (Facebook), Microsoft og Apple). Spørgsmålet for disse fem virksomheder er alene, hvilke af deres centrale platformstjenester der hver især opfylder kravet om at være en ”vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere”, og hvilke centrale platformstjenester der dermed skal opfylde DMAens krav.
Udover GAFMA er en lang række andre virksomheder også blevet nævnt som mulige gatekeepere, herunder Airbnb, Booking Holdings, Oracle, PayPal, Sales-force, SAP, Uber, Verizon (Yahoo) og Zoom. Omvendt vil virksomheder som fx Netflix og Spotify formegentlig ikke vil blive omfattet, da den tjeneste som virksomhederne udbyder, ikke – på nuværende tidspunkt – er omfattet af definitionen på centrale platformstjenester.
Hvad får erhvervsbrugerne ud af det?
De udpegede gatekeepere skal for hver af de omfattede centrale platformstjenester, overholde en lang række konkrete forpligtelser, som er oplistet i DMAens artikel 5-7. Forordningens formål taget i betragtning, er det ikke overraskende, at størstedelen af DMAens forpligtelser er inspireret af tidligere og eksisterende sager mod tech-virksomheder.
Blandt DMAens forpligtelser, er bl.a. et forbud mod brug af brede og smalle prisparitetsklausuler, dvs. at gatekeeperne ikke må forbyde – eller på anden måde forhindre – dets erhvervsbrugere i at tilbyde eller sælge erhvervsbrugerens egne produkter billiger via andre platforme eller via erhvervsbrugerens egen platform. Forbuddet er bl.a. inspireret af diverse nationale konkurrencemyndighederes sager mod Online Travel Agents (OTAs) som bl.a. Booking.com og Expedia, samt Kommissionens sag mod Amazon vedr. e-bøger. Forbuddet mod brugen af prisklausuler kan derfor blive særlig relevant for hoteller og boghandlere.
DMAen indeholder også et forbud mod brug af ikke-offentligt tilgængeligt data i hybride forhold, dvs. at en gatekeeper med en markedsplads fx ikke må bruge ikke-offentliggjorte data om erhvervsbrugers salg af produkter via gatekeeperens markedsplads, til at sammensætte gatekeeperens eget produktsortiment. Forbuddet er inspireret af Kommissionens verserende mod Amazon vedr. Amazon Marketplace og vil formegentlig primært blive relevant for virksomheder, der sælger produkter via en online markedsplads.
DMAens forpligtelser er dog ikke kun forbud. Blandt DMAens påbud er bl.a. et krav om, at gatekeepere skal give andre virksomheder mulighed for at informere dets kunder om alternative købsmuligheder uden for gatekeeper appen. Et eksempel kan være, at en bog forelægger eller en musik udbyder, skal have mulighed for at informere, og indgå aftale om, køb af tjenester udenfor gatekeeperens app, som samtidig kan bruges, dvs. læses eller streames, via den pågældende app. Påbuddet er bl.a. inspireret af Kommissionens verserende sag mod Apple vedr. musik streaming, hvor Apple angiveligt har begrænset den mulighed.
Håndhævelse og sanktioner
Kommissionen er DMAens eneste håndhævelsesmyndighed, men DMAen giver også mulighed for civil håndhævelse via medlemsstaternes nationale domstole.
Forsætlig eller uagtsom overtrædelse af bl.a. DMAens forpligtelser i art. 5, 6 og 7 kan resultere i bøder på op til 10% af gatekeeperens samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår, der i gentagelsestilfælde kan stige til 20%, mens andre overtrædelser af DMAen kan resultere i en bøde på op til 1% af virksomhedens (gatekeeper og/eller sammenslutning af virksomheder) samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår.
Kommissionen har derudover også mulighed for at pålægge virksomheder tvangsbøder på op til 5% af den gennemsnitlige daglige omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår, samt – i yderste konsekvens – pålægge gatekeeperen adfærdsmæssige og strukturelle foranstaltninger.
Endeligt er der også mulighed for at benytte reglerne i direktiv (EU) 2020/1828 til at anlægge gruppesøgsmål som følge af en gatekeepers overtrædelse af bestemmelserne i DMAen, som skader eller kan skade forbrugernes kollektive interesser.
Tidshorisont for anvendelse
DMAen trådte i kraft 1. november 2022 og skal anvendes fuldt ud fra 2. maj 2023. DMAens notifikations- og sagsbehandlingsfrister betyder, at vi nok kommer hen til foråret 2024, førend DMAens forpligtelser slå igennem fuldt ud.
Læs mere