Selveje Danmark: ”Frisættelse” af kommunerne kan føre til flere hjemtagninger

Hvad mener medlemmerne om det nye regeringsgrundlag?

Den nye SVM-regering har lanceret en række forslag til reformer af den offentlige sektor og samarbejde mellem private og offentlige aktører på velfærdsområdet. Vi har spurgt en række medlemsvirksomheder, hvad deres reaktioner på det nye regeringsgrundlag er. Her kan du læse svarene fra Jon Krog, direktør for Selveje Danmark. 

 

Selveje Danmark er en brancheforening for næsten 300 selvejende non-profit organisationer på velfærdsområdet. Selveje Danmark har egen bestyrelse, men er samtidig i et tæt samspil med Dansk Erhverv, og gennem medlemskabet af de to organisationer, står foreningens medlemmer stærkt i det velfærdspolitiske landskab.

Vi har talt med direktør Jon Krog.

Hvad er din første reaktion på SVM-regeringens tanker om et reformspor omhandlende velfærd?

I Selveje Danmark ser vi på regeringsgrundlaget i et medlemsperspektiv, og i den forbindelse så er den første reaktion, at det er en helt central dagsorden regeringen her løfter. Der er vist ingen, der længere tror, at vi blot ville kunne fortsætte som om intet er hændt, for udfordringerne på socialområdet er anderledes i dag, befolkningssammensætningen er anderledes, rekrutteringsudfordringerne akutte osv. Så naturligvis er det vigtigt at vi får set på velfærdsområdet. Og i det perspektiv er det glædeligt, at regeringen sætter det enkelte menneske i centrum, taler om frisættelse og om en bevægelse fra velfærdsstat til velfærdssamfund. Nu er der jo ofte et skisma mellem teori og virkelighed, så i virkeligheden skal kvaliteten jo vurderes på den endelig implementering af regeringsgrundlaget, men afsættet er spændende.

På hvilken måde vurderer du, at regeringsgrundlaget kan påvirke jeres rammevilkår?

At det vil påvirke rammevilkårene er åbenlyst, men hvordan det er her og nu, er vanskeligt at sige. En række at de intentioner, som der lægges op til, er positive.

Det er positivt, at man sætter fokus på det enkelte menneske og det frie valg, på ønsket om at have tillid til den enkelte medarbejder og med den tillid for øje slækker på kravene om konstant dokumentation. Det er ekstremt positivt, at man ønsker at styrke samspillet mellem den offentlige sektor og den ikke-offentlige sektor. Det håber jeg blandt andet vil kunne ses i et øget fokus på sammenlignelighed og transparens.

Omvendt ligger der i regeringsgrundlaget også et ønske om en øget frisættelse af kommunerne, og her kan jeg på vegne af hele området være nervøs for, at den ”frisættelse” i mange kommuner vil føre til mere kommunalt og hjemtagninger. Det er nemlig sådan det oftest går. Derfor er det også afgørende at regeringen inden man frisætter kommunerne har sikret sig at takster og omkostninger er korrekt beregnede, eller risikerer vi at ende med en række politiske beslutninger, der er truffet på et forkert økonomisk grundlag – og det vil bestemt være problematisk. Både for aktørerne på området, for borgerne der berøres af det og i sidste ende for kommunerne selv der ender med en række tilbud der enten har en lavere kvalitet, en højere pris – eller i værste fald begge dele.

Er der noget, du savner i regeringsgrundlaget?

Ja det er der faktisk.

For det første savner jeg i den grad, at regeringen forholder sig til, hvad der skal ske med hele gruppen af udsatte ledige, alle dem der af forskellige årsager står langt fra arbejdsmarkedet. I regeringsgrundlaget lægges der op til en lukning af jobcentrene, en besparelse på 3 mia. og at A-kasser og ikke-offentlige skal overtage en del af indsatsen knyttet til dem, der blot mangler et job. Men hvad med restgruppen? Hvad med de udsatte ledige, de syge, handicappede, de nedslidte – alle dem der har brug for en ekstra indsats hvis også de skal inkluderes i vores arbejdsfællesskab? Som det ser ud nu, strander de i et nedlagt kommunalt system, der skal sparre 3 mia. Det savner jeg er svar på.

Det andet er at regeringen tydeligt forpligter sig selv til at få skabt den nødvendige gennemsigtighed i økonomi og takster i særligt de offentlige tilbud. Det er ekstremt problematisk at vi fortsat i 2022 kan have så store udfordringer med at finde ud af, hvad den offentlige sektor egentlig koster. Det skal der findes en løsning på, og den skal findes inden regeringen frisætter hele området. Sker det ikke, så vil det, der egentlig kunne være en god ide, ende som det absolut modsatte.