Gemt

Danmarks Sunde Arbejdspladser 2022 er i luften med fornyet styrke

11. februar 2022

Initiativerne under Partnerskabet ’Danmarks Sunde Arbejdspladser’ er allerede i fuld gang, og i år bliver partnerskabet styrket af, at Spar Nord Fonden har bevilliget godt en halv million kroner til projektet. Dansk Erhverv ser frem til, at vi i år får mulighed for at styrke og udbrede aktiviteterne under 'Danmarks Sunde Arbejdspladser’.

 

’Danmarks Sunde Arbejdspladser’ er et samarbejdet mellem Dansk Erhverv, Dansk Firmaidræt, Forsikring & Pension og Falck Healthcare som fremmer sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Hver år hylder Danmarks Sunde Arbejdspladser hvert år danske arbejdspladser, som har igangsat initiativer inden for sundhed og trivsel. Sundhed, trivsel er et vigtigt område for Dansk Erhverv at have fokus på. For den enkelte medarbejder kan initiativerne sikre et sundt og godt arbejdsliv, men i et større perspektiv er ’Danmarks Sunde Arbejdspladser’ også med til at sikre, at Danmark har en sund arbejdsstyrke, der kan være med til at bidrage til vores fælles velfærd.

I år modtager ’Danmarks Sunde Arbejdspladser’ godt en halv million fra Spar Nord Fonden, og det gør det muligt at udbrede aktiviteterne til endnu flere arbejdspladser.

”Det er vigtigt, at vi har fokus på sundhed og trivsel på vores arbejdspladser. Det spiller ikke kun en stor rolle i arbejdsmiljøet, men også i muligheden for at forebygge sygdomme på længere sigt. De fleste af os bruger en stor del af vores tid på vores arbejdspladser og sammen med vores kollegaer. Derfor er arbejdspladsen et vigtigt område at sikre sundhed, trivsel og forebyggelse. Dansk Erhverv er glade for at bidrage til ’Danmarks Sunde arbejdspladser’, og vi ser frem til endnu et år med spændende initiativer. Med den flotte støtte fra Spar Nord Fonden får vi mulighed for at styrke og udbrede initiativerne i ’Danmarks Sunde Arbejdspladser’ endnu mere. Det vil bidrage til, at budskabet og erfaringerne kan komme endnu længere ud og inspirere flere arbejdspladser til at igangsætte initiativer til at forbedre sundheden og trivslen for deres medarbejdere”, siger markedschef hos Dansk Erhverv, Katrina Feilberg Schouenborg.

Danmarks Sunde arbejdspladser finansieres af partnerne selv samt midler fra Spar Nord Fonden. Midlerne fra Spar Nord Fonden giver større muskler til at skrue op for projektets aktiviteter. Danmarks Sunde Arbejdspladser afholder hvert år en landsdækkende konkurrence af samme navn, hvor det er arbejdspladserne selv, der indstiller deres bedste trivsels- og sundhedsinitiativer. Med donationen bliver det muligt at styrke de regionale netværksdage, hvor arbejdspladser mødes og får ny inspiration samt udveksler erfaringer. Desuden gør Fondens støtte det muligt at styrke formidlingstiltagene – bl.a. en podcast om sundhed på arbejdspladsen – og ikke mindst at skabe ny konference, der hylder de gode initiativer og sætter spot både den fysiske og mentale sundhed på landets arbejdspladser. 

Dansk Erhverv ser frem til, at vi også i 2022 kan styrke fokus på sundhed og trivsel på flere danske arbejdspladser.

Læs mere på www.sundestearbejdsplads.dk

Kontakt

Sundhed og Life Science

Katrina Feilberg Schouenborg

Branchedirektør
Medarbejderprofil