Gemt

Et nyt grønt år for transporten venter

03. februar 2022

Statsministeren understregede i sin nytårstale endnu en gang det faktum, som vi alle er meget bevidste om, nemlig at klimakrisen er presserende, og at vi skal i mål med den grønne dagsorden. Derfor tog Dansk Erhverv også positivt imod statsministerens ambition om, at danskerne senest i 2025 skal have mulighed for at flyve grønt på én indenrigsrute, og senest i 2030 skal kunne flyve 100 procent grønt, når vi flyver indenrigs i Danmark.

 

Indenrigstrafikken er vigtig – den binder Danmark bedre sammen og forbinder de danske lufthavne med hinanden og med resten af verden. Indenrigsluftfarten er samtidig et godt sted at starte, da det kan vise vejen for resten af branchen. For vi skal videre - og vi skal tænke globalt.

Luftfarten som transportform er nemlig i langt overvejende grad global, og derfor bliver vi også snart nødt til at være grønne – også når vi letter fra udenrigsterminalen og ikke kun indenrigs. Ellers batter det ikke.

Men for at omstille luftfarten er det vigtigt, at vi løbende kanaliserer de nødvendige midler til at finansiere den grønne omstilling af branchen, så vi alle i sidste ende kan få grøn luft under vingerne.

Læs mere i debatindlægget fra Jesper Kronborg, branchedirektør i Dansk Erhverv Transport her: Dansk Erhverv: Vi skal investere os til en grønnere luftfart (altinget.dk)

Kontakt

Transport

Jesper Kronborg

Branchedirektør for Dansk Erhverv Transport
Medarbejderprofil